Pariserkommunen
I dagens verden er Pariserkommunen blevet et emne med stigende interesse og relevans. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien eller menneskers daglige liv, er Pariserkommunen et problem, som vi ikke kan ignorere. I denne artikel vil vi i dybden undersøge alle aspekter relateret til Pariserkommunen, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på forskellige områder. Vi vil se på, hvordan Pariserkommunen har transformeret den måde, vi lever på, og hvordan det vil fortsætte med at forme vores fremtid. Derudover vil vi undersøge de potentielle implikationer og udfordringer, som Pariserkommunen præsenterer, samt de muligheder og fordele, det kan medføre. Forbered dig på at fordybe dig i en opdagelses- og refleksionsrejse om Pariserkommunen, et emne, der uden tvivl vil præge vores nutid og fremtid.
Pariserkommunen var det revolutionære folkestyre, som blev oprettet i Paris i protest mod regeringen i slutningen af Den fransk-preussiske krig. Kommunen blev oprettet den 18. marts og eksisterede i 71 dage til den 28. maj 1871. Pariserkommunen af 1871 byggede blandt andet på anarkistiske og socialistiske ideer.
Baggrund
I den parisiske arbejderklasse havde der længe ulmet en social og politisk utilfredshed og kravet om en demokratisk republik. Et særligt krav var, at Paris som de andre kommuner i Frankrig skulle have sit folkevalgte bystyre. Det ønskede regeringen ikke, da den forudså, det ville føre til et arbejderdomineret venstreorienteret byråd. Der var en tidligere Pariserkommune i 1792 under den Franske Revolution.
Efter fire måneders preussisk belejring søgte den franske regering våbenstilstand. Tyskerne krævede en sejrsmarch gennem Paris, hvilket skabte vrede i befolkningen. Det mobiliserede den borgervæbning, som havde været aktiv i forsvaret mod preusserne, og som var ledet af folkevalgte officerer ofte med socialistiske eller anarkistiske holdninger. En centralkomité blev dannet for at samle modstanden mod såvel tyskerne som dem, der ville genindføre kejserdømmet.
Adolphe Thiers, der var leder af en provisorisk regering, frygtede, at centralkomiteen, som havde bemægtiget sig et stort våbenarsenal, ville provokere de tyske belejrere til et ødelæggende artilleriangreb på byen. Samtidig var han og hans regering nervøs for, at pariserne ville være en trussel mod den herskende orden.
Kilde
Henvisninger
- Pariserkommunen 1871 Arkiveret 6. januar 2012 hos Wayback Machine Links til artikler, sites, billeder mm. (på Modkraft.dk)
Se også
- Om Baron Haussmann, byplanlæggeren Georges Eugène Haussmann
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |