Parcae

I denne artikel skal vi udforske emnet Parcae i dybden. Fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund, vil vi analysere alle relevante aspekter relateret til Parcae. Igennem artiklen vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området med det mål at give et komplet og objektivt overblik over Parcae. Derudover vil vi fremhæve konkrete eksempler og casestudier, der vil illustrere vigtigheden og relevansen af ​​Parcae i dag. Uden tvivl vil denne artikel være et must at læse for alle dem, der er interesseret i grundigt at forstå fænomenet Parcae.

Les Parques ("The Parcae," ca. 1885) af Alfred Agache.
The Three Parcae (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom.
Fireback med Parcae.

I oldtidens romerske religion og myter var Parcae (ental Parca) de kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). (Deres græske ækvivalent var Moira.) De kontrollerede ikke en persons handlinger undtagen, når de bliver født, når de dør, og hvor meget de lider.[1]

Parcae registrerede den metaforiske tråd af livet for enhver dødelig og udødelig fra fødsel til død. Selv guderne frygtede dem, og af nogle kilder var Jupiter også underlagt deres magt.[2]

Navnene på de tre Parcae er:

  • Nona (græsk ækvivalent Clotho), som har spundet livstråden fra sin stang ned på sin spindel;[3]
  • Decima (græsk Lachesis), som målte livets tråd med sin stang;[3]
  • Morta (græsk Atropos), som skar livets tråd over og valgte en persons dødsmåde.[4][5][6]

De tidligste eksisterende dokumenter, der refererer til disse guddomme, er tre små stelae (cippi) fundet nær det gamle Lavinium, kort efter Anden Verdenskrig.[7] De bærer påskriften:

Neuna fata, Neuna dono, Parca Maurtia dono

Navnene på to af de tre romerske Parcae' er registreret (Neuna = Nona, Maurtia = Morta) og forbundet med begrebet fata.[8]

Referencer

  1. ^ "Fate | Greek and Roman mythology | Britannica".
  2. ^ Lemprière, John (1827). A Classical Dictionary: Containing a Copious Account of All the Proper Names Mentioned in Ancient Authors; with the Value of Coins, Weights and Measures, Used Among the Greeks and Romans; and a Chronological Table. Collin & Company. s. 580.
  3. ^ a b John Day, God's Conflict With the Dragon and the Sea: Echoes of a Canaanite Myth in the Old Testament, CUP Archive, 1985, p. 308.
  4. ^ L. L. Tels de Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959, pp. 70–77; 83–85.
  5. ^ P. Ramat "Morta" in Archivio glottologico italiano 40, 1960, pp. 61–67.
  6. ^ J. H. Waszinsk Gnomon 34, 1962, p. 445.
  7. ^ G. Dumezil La religion romaine archaique Paris, 1974, part 4, chapt.
  8. ^ L. L. Tels De Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959 pp. 67–130.
MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.