I dagens verden er Papegøje blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på samfundet har Papegøje sat gang i debatter og refleksioner på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Papegøje, analysere dens udvikling over tid, dens implikationer i hverdagen og dens relevans i forskellige sammenhænge. Uanset om Papegøje er en person, et fænomen, en historisk begivenhed eller et hvilket som helst andet emne, er dets undersøgelse og forståelse afgørende for bedre at forstå den verden, vi lever i.
Papegøje | |
---|---|
![]() Alexanderparakit Psittacula krameri | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Psittaciformes (Papegøjer) Wagler, 1830 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Papegøjer er en orden af fugle, på latin kaldet Psittaciformes, med tre familier:[1]
Der er inden for disse tre familier over 390 forskellige arter.[1]
De mange arter af papegøjer lever i store dele af troperne og har desuden traditionelt været holdt som kæledyr i bur.
Papegøjer varierer meget i størrelse, fra de mindste spættepapegøjer, der blot måler omkring otte centimeter, til de største araer og grønne amazoner, der, med halefjer, har en længde på op mod en meter.
Den største blandt araerne, hyasintara, Anodorhynchus hyacinthinus, har et vingefang på 120-140 centimeter.
Karakteristisk for alle papegøjer er det kraftige næb, hvor overnæbbet krummer ned over det kortere undernæb.
De fleste papegøjer har farvestrålende fjerdragt. Deres stemmer er kraftige, skrattende og umelodiske. Enkelte arter er i stand til at efterligne mennesketale.
Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |