Oskar Backlund
I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Oskar Backlund. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Oskar Backlund været et emne af interesse på forskellige områder. Gennem historien har Oskar Backlund vist sin indflydelse på samfund, kultur, teknologi, politik og mange andre områder. Gennem en dybdegående analyse vil vi udforske de forskellige perspektiver og tilgange, der er opstået omkring Oskar Backlund, samt dens indflydelse på hverdagen. Denne artikel søger at give et omfattende overblik over Oskar Backlund ved at give relevant og opdateret information til dem, der er interesserede i at udvide deres viden om dette emne.
| Oskar Backlund | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 28. april 1846  Länghem, Sverige |
| Død | 29. august 1916 (70 år) Pulkovo, Sankt Petersborg, Rusland |
| Gravsted | Pulkovo Kirkegård |
| Børn | Elsa Backlund-Celsing, Helge Backlund |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
| Medlem af | Royal Society (fra 1911), Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1903), Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab med flere |
| Beskæftigelse | Astronom, akademiker |
| Fagområde | Astronomi |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet (fra 1866), Pulkovo-observatoriet |
| Arbejdssted | Tartu, Sankt Petersborg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1911), Bruce-medaljen (1914), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, prix Lalande (1886), Royal Astronomical Societys guldmedalje (1909) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Oskar Backlund (født 28. april 1846, død 29. august 1916 i Pulkova i Rusland) var en svensk astronom. Han var far til Helge Backlund.
Backlund, som var elev af Gyldén, blev i 1875 assistent ved Stockholms observatorium. I 1876 blev han ansat i Dorpat som observator, 1879 i Pulkova ved Sankt Petersborg og var fra 1895 dette observatoriums direktør.
1883 blev Backlund astronom ved Videnskabsselskabet i Sankt Petersburg; i dets memoirer har han offentliggjort sine afhandlinger over Enckes komet (Calculs et recherches sur la cométe d'Encke I-VI, 1892-98 og La cométe d'Encke I-III, 1908-11) og fik 1909 det Royal Astronomical Societys guldmedalje for disse arbejder.
Ved siden af har han publiceret flere afhandlinger samme sted vedrørende perturbationsteorien. Som direktør for observatoriet udgav han dets publikationer og fik oprettet en filial i Odessa.
Backlund udgav 2. bind af Gyldéns Traité analytique (Stockholm 1908) og var beskæftiget med det afsluttende 3. bind. I 1914 fik han Brucemedaillen fra Astronomical Society of the pacific.
Månekrateret Backlund er opkaldt efter ham.
Kilder
- Backlund, Johan Oscar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)