I dagens verden er Oscar de la Hoya blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af offentligheden. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på det professionelle felt, har Oscar de la Hoya fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Denne artikel søger at udforske forskellige aspekter relateret til Oscar de la Hoya, fra dens oprindelse og udvikling til dens nuværende tilstand og mulige fremtidige implikationer. Gennem en detaljeret analyse er målet at give læseren en komplet og berigende vision af Oscar de la Hoya og at tilskynde til refleksion og debat omkring dette emne af global betydning.
Oscar de la Hoya | |
---|---|
![]() 24. juni 2010 | |
Personlig information | |
Født | 4. februar 1973 (52 år) ![]() East Los Angeles, Californien, USA ![]() |
Ægtefælle | Millie Corretjer (2001-2018) ![]() |
Partner | Shanna Moakler (1997-2001) ![]() |
Barn | Atiana De La Hoya ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Garfield High School ![]() |
Beskæftigelse | Bokser, boksepromotor ![]() |
Deltog i | sommer-OL 1992 ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | WBO Verdensmester i Mellemvægt (2004-2004), WBO Verdensmesterskabet i Letvægt (1994-1996), WBO Juniorverdensmester i Letvægt (1994-1994) ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Oscar de la Hoyas hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Oscar de la Hoya (født 4. februar 1973 i East Los Angeles, Los Angeles) kaldet "The Golden Boy", er en amerikansk-mexicansk tidligere professionel bokser.
I 1990 vandt han som blot 17-årig guld ved Goodwill Games, et alternativ til OL, der opstod i 1980'erne efter de politiske problemer med de normale olympiske lege.[1] I 1991 deltog han i VM i amatørboksning i letvægt, hvor han tabte til den senere vinder, tyske Marco Rudolph, i første runde. Ved OL 1992 i Barcelona stillede han ligeledes op i denne disciplin, og han havde lovet sin mor at vinde OL-guld.[2] Efter sejre over en brasilianer, en nigerianer og en bulgarer mødte han sydkoreaneren Hong Seong-Sik i semifinalen og vandt snævert på dommerstemmer. I finalen mødte han Marco Rudolph, hans overmand fra VM året forinden, og det blev en tæt kamp i de to første runder, inden de la Hoya fik Rudolph i gulvet i tredje runde, hvorpå han vandt en sikker 7-2 sejr og dermed opfyldte sit løfte om OL-guld til sin mor.[1]
Han fik en imponerende rekord på 223 sejre og blot 5 nederlag som amatør.[3]
Efter OL blev han professionel og fik en karriere, der strakte sig frem til 2008. Han vandt i alt ti verdensmesterskaber i tre vægtklasser under forskellige bokseforbund. Sit første VM-bælte vandt han i foråret 1994 i superfjervægt hos WBO, hvor han besejrede danske Jimmi Bredahl.[4] Først i 1999 tabte han sin første professionelle kamp, da han tabte til puertoricaneren Félix Trinidad. I alt boksede han 45 kampe med sejr i 39 og nederlag i 6.[4]
De la Hoya havde anslåede indtægter på 700 millioner dollars fra pay-per-view i sine kampe gennem karrieren, hvilket gjorde han til den bedst indtjenende, indtil Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao opnåede større indkomster.[5]
Efter afslutningen af sin karriere har de la Hoya stået bag en tøjkollektion, forsøgt sig som sanger og været medejer af fodboldklubben Houston Dynamo.[2]