Orlogsværftet

I dagens verden er Orlogsværftet et emne, der har fået stor relevans og interesse i samfundet. Uanset om det skyldes dets implikationer i dagligdagen, dets indflydelse på arbejdspladsen eller dets indflydelse på den teknologiske udvikling, har Orlogsværftet fanget opmærksomheden fra forskellige sektorer og har udløst adskillige debatter og diskussioner. Med tiden er Orlogsværftet blevet et grundlæggende element, der ikke kun sætter gang i nysgerrighed, men som også giver udfordringer og muligheder for fremtiden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Orlogsværftet, analysere dens betydning, dens udvikling og dens potentiale til at transformere forskellige områder af samfundet.

Orlogsværftets Kedelsmedje på Frederiksholm. Bygningen er fra 1887, altså inden den samlede udflytning af skibsbygningen fra Nyholm til Frederiksholm.

Orlogsværftet var et tidligere dansk skibsværft, der stod for nybygninger og vedligeholdelse af skibe til Søværnet, som formelt var dets ejer. Værftet lå på Flådestation Holmen og navnet Orlogsværftet er siden 1866 også anvendt om området omkring Holmen.

Værftet blev grundlagt af Kong Hans i 1500-tallet og lå først på Slotsholmen. Det blev flyttet til Bremerholm, før det i 1690 blev flyttet til Nyholm. Det var til 1800-tallet landets førende skibsværft og producerede bl.a. torpedobåde, panserskibe og undervandsbåde. Værftsdriften blev i 1924 udskilt og samlet på Frederiksholm og Dokøen som en civil virksomhed under Marineministeriet. I 1970 leverede Orlogsværftet sin sidste nybygning, undervandsbåden Nordkaperen, og fungerede til nedlæggelsen i 1992 som reparationsværft. Søværnet får i dag sine nye skibe bygget på civile værfter.

Området omkring det tidligere værft er af Kulturarvsstyrelsen udpeget som nationalt industriminde. En række af bygningerne på Holmen er fredede.

Orlogsværftets fabrikmestre og direktører

(fg.) = fungerende

Kilder og eksterne henvisninger

55°40′58″N 12°36′18″Ø / 55.68276°N 12.60513°Ø / 55.68276; 12.60513