Oktobermanifestet

Oktobermanifestet er et tema, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer gennem historien. Fra oldtiden til nutiden har Oktobermanifestet været genstand for undersøgelse, debat og beundring. Relevansen af ​​Oktobermanifestet i det moderne samfund er ubestridelig, da det har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen, fra økonomien til populærkulturen. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter og perspektiver af Oktobermanifestet og analysere dens betydning og indflydelse i vores verden i dag.

Maleri, der forestiller demonstration den 17. oktober 1905, af Ilja Jefimovitj Repin

Oktobermanifestet (russisk: Октябрьский Манифест, Манифест 17 октября) blev udstedt den 30. oktober 1905 af zar Nikolaj 2. af Rusland efter råd fra premierminister Sergej Vitte som reaktion på revolutionen i 1905. Dokumentets officielle navn er Manifestet for forbedring af statens tilstand (russisk: Манифест об усовершенствовании государственного порядка).

Manifestet imødegik den sociale uro i Rusland og lovede at give borgerlige rettigheder til folket, blandt andet retssikkerhed, religionsfrihed, trykkefrihed, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed. Folkelig repræsentation i Dumaen blev også nævnt, foruden almindelig valgret og at ingen lov kunne træde i kraft uden at været godkendt i Dumaen.

Manifestet var en forløber for den første russiske forfatning. I realiteten betød manifestet og forfatningen ikke så meget, da zaren fortsat havde vetoret overfor Dumaens beslutninger, og han opløste den flere gange.

Litteratur

  • The Memoirs Of Count Witte New York & Toronto (1921), Armonk, New York (1990). ISBN 0-87332-571-0.