Nytår

I dagens verden er Nytår et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. I årevis har Nytår været et tilbagevendende tema på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Med tidens løb har Nytår fået større betydning og relevans og er blevet et aktuelt emne, der fortsætter med at skabe kontroverser og diskussion. Derfor er det afgørende at dykke dybere ned i dette emne og analysere dets forskellige aspekter for at forstå dets indvirkning på nutidens samfund.

Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32.
Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph

Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d. 31. december til d. 1. januar i den gregorianske kalender. Andre kulturer fører dog andre kalendere og her kan nytåret falde så sent som i april.

Historien bag det vestlige nytår

Efterhånden som den gregorianske kalender, der kom i 1582, blev indført i de forskellige lande (med flere hundrede års mellemrum) er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag.

Sideløbende med den gregorianske kalender anvendes der i nogle kulturer andre kalendere, og de har nytår på andre tidspunkter. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent.

De pavelige myndigheder tilsluttede sig i 1622, at året begyndte den 1. januar – indtil da havde det været den 25. marts (Mariæ bebudelsesdag).

Nytår i Danmark

Godt Nytår

I Danmark markeres nytåret når den første tone lyder fra Københavns Rådhus' – hvor det gamle år rinder ud, og det nye begynder. HM Dronningen holder tidligere på aftenen sin nytårstale – og så markeres årsskiftet ellers med spøg og skæmt, knaldperler, bordbomber og fyrværkeri. I Danmark er der en særlig tradition for at spise torsk. Dette har også bevirket at Ekstra Bladet hvert år uddeler prisen Årets torsk til en person, der har kvajet sig gevaldigt i det forgange år.


Se også

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til: