Nyrup (Tikøb Sogn)
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Nyrup (Tikøb Sogn). Uanset om vi taler om Nyrup (Tikøb Sogn)s liv, Nyrup (Tikøb Sogn)s betydning i dagens samfund eller nøgleøjeblikke i Nyrup (Tikøb Sogn)s historie, er dette emne bestemt et emne, der holder os fascineret. Vi vil udforske alle facetter af Nyrup (Tikøb Sogn), fra dens oprindelse til dens relevans i den moderne verden, og opdage, hvordan den har udviklet sig over tid. Ligeledes vil vi analysere den indflydelse, som Nyrup (Tikøb Sogn) har haft på forskellige områder, samt dens indflydelse på populærkulturen. Gør dig klar til at dykke ned i et emne, der aldrig holder op med at overraske os, og som vi bestemt ikke kan ignorere.
For alternative betydninger, se Nyrup. (Se også artikler, som begynder med Nyrup)
Nyrup er en landsby i Tikøb Sogn. Landsbyen kendes helt tilbage til 1100-tallet.
Landsbyen bestod i 1682 af 6 gårde, 1 hus med jord og 3 huse uden jord[1] med et samlet dyrket areal på 125,3 tønder land skyldsat til 38,19 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3] Landsbyen blev udskiftet i slutningen af 1700-tallet.
Nyrup havde ved århundredeskiftet (1900) en rytterskole og skovfogedbolig.[4]
Noter
- ^ Madsen, s. 28 (Pedersen (1928) har fejlagtigt 7 gårde og 3 huse)
- ^ Pedersen, s. 10
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 2, s. 52
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
- Lars Bjørn Madsen: En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681; Helsingør Kommunes Museer 1997; ISBN 87-89120-36-1