I dagens verden er Nordfriisk Instituut et emne, der har fået stor relevans inden for forskellige områder og sektorer. Dens indvirkning har spredt sig til samfundet, økonomien, politik og kultur, og det har skabt interesse og debat rundt om i verden. Fra sin oprindelse til sin nutidige udvikling har Nordfriisk Instituut været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter og akademikere, som søger at forstå dens indflydelse på dagligdagen og udviklingen af nye paradigmer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Nordfriisk Instituut for at tilbyde en omfattende og opdateret vision af dette fænomen, der fortsat sætter standarden i dag.
54°37′0.28″N 8°57′53.92″Ø / 54.6167444°N 8.9649778°Ø
Nordfriisk Institut eller Nordfrisisk Institut i Bredsted i det vestlige Sydslesvig er den centrale institution for nordfrisernes kultur, sprog og historie. Institutet har til huse i Bredsteds tidligere folkeskole.
Institutet i Bredsted blev etableret i 1964 som resultat af frisernes nationale splittelse. Allerede i 1948 blev Foreningen Nordfrisisk Institut dannet for at skabe et neutralt frisisk institution, som kunne bidrage til overvindelse af konflikten mellem tysksindede og nationale og dansksindede frisere.
Institutet har et bibliotek og et eget forlag, som udgiver institutionens videnskabelige publikationer. Hvert år udgives den nordfrisiske årbog og flere numre af tidskriftet Nordfriesland. I 2018 blev den interaktive udstilling Nordfriisk Futuur (på dansk Nordfrisisk Fremtid) i en moderne sidebygning indviet. Udstillingen skal synliggøre det nordfrisiske mindretal og institutets arbejdsområder for et større publikum. Den interaktive udstilling består af forskellige tema-øer med bevægelige elementer, korte film og frisiske lydoptagelser.
Institutes direktor var de første år Vilhelm Tams Jørgensen. 1987 overtog Thomas Steensen og i 2018 endelig Christoph G. Schmidt ledelsen.
Institutes hovedemner er: