Night Ride Home

I dagens verden er Night Ride Home blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indvirkning har kunnet mærkes i forskellige aspekter af samfundet, fra det personlige til det globale niveau, hvilket har genereret debatter, refleksioner og væsentlige ændringer på forskellige områder. Efterhånden som vi bevæger os ind i det 21. århundrede, fortsætter Night Ride Home med at være et emne, der vækker følelser, udfordringer og muligheder, og tvinger os til at genoverveje vores handlinger og beslutninger. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og dimensioner af Night Ride Home, analysere dens udvikling, dens indvirkning og mulige konsekvenser for fremtiden.

Night Ride Home
af Joni Mitchell
Indspillet1989-90
Udgivet19. februar 1991
GenreFolk/jazz, alternativ rock
Længde51:32 minutter
Spor10 spor Rediger på Wikidata
SprogEngelsk
UdgiverGeffen
ProducerJoni Mitchell, Larry Klein
Joni Mitchell-kronologi
← Forrige
Chalk Mark in a Rainstorm (1988)		 Night Ride Home (1991) Næste
Turbulent Indigo (1994) →

Night Ride Home er titlen på Joni Mitchells fjortende studiealbum (sekstende i alt), som blev udgivet i 1991. Det var den sidste af de fire album, hun fik udgivet på Geffen Records.

Albummet indeholdt ikke numre, der kom på hitlisterne som singler. Blandt numrene er "Cherokee Louise", der handler om en barndomsveninde, der blev udsat for seksuelle overgreb. I nummeret "Come in from the Cold" reflekterer Mitchell over barndommen i kontrast til at være midaldrende, mens titelnummeret var inspireret af en måneklar nat på Hawaii.

Numre

Alle numre er skrevet af Joni Mitchell selv med mindre andet er nævnt.

  1. "Night Ride Home" (3:21)
  2. "Passion Play (When All the Slaves Are Free)" (5:25)
  3. "Cherokee Louise" (4:32)
  4. "The Windfall (Everything for Nothing)" (5:15)
  5. "Slouching Towards Bethlehem" (6:54) – baseret på digtet "The Second Coming" af W.B. Yeats
  6. "Come in from the Cold" (7:31)
  7. "The Beat of Black Wings" (5:19)
  8. "Nothing Can Be Done" (4:53) – tekst af Mitchell, musik af Larry Klein
  9. "The Only Joy in Town" (5:11)
  10. "Ray's Dad's Cadillac" (4:33)
  11. "Two Grey Rooms" (3:57)

Musikere

På albummet spiller Joni Mitchell på guitar, keyboard, percussion, lige som hun synger. På "The Only Joy in Town" spiller hun desuden obo, billatron og omnichord. Hun suppleres af sin daværende mand Larry Klein (bas, keyboard, percussion, guitar), Vinnie Colaiuta (trommer), Michael Landau (guitar), Bill Dillon (guitar, steelguitar), Wayne Shorter (sopransaxofon) og Alex Acuña (percussion). Desuden synger Brenda Russell, David Baerwald og Karen Peris kor, mens Jeremy Lubbock stod for arrangementet og dirigerede på "Two Grey Rooms".

Cover

Forsiden af albummets cover kombinerer et fotografi af Mitchell, der er dækket af et silhuetbillede, hvor der i venstre side ses omridset af et ansigt set fra siden. Silhuetten omslutter hele coveret, så man kun ser panden, øjnene og det øverste af næse og kinder på Mitchell-fotoet, der i øvrigt et overbelyst, så huden ser meget bleg ud i kontrast til den sorte silhuet. I silhuetten lige under billedet er desuden indsat et landskab med en sø i centrum.

Hendes navn er trykt i hvidt øverst med albummets titel placeret i en mindre skriftstørrelsen nedenunder.