I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Niels Jørgensen Seerup, et emne af stor relevans i dag, som har genereret forskellige meninger og synspunkter. Niels Jørgensen Seerup har været til stede gennem historien og påvirket forskellige områder af samfundet og kulturen. Vi vil lære om dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på menneskers liv. Vi vil analysere de forskellige aspekter, der kredser om Niels Jørgensen Seerup, fra dets konsekvenser for økonomien til dets indflydelse på den måde, vi forholder os til hinanden på. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Niels Jørgensen Seerup og opdage dens betydning i den aktuelle kontekst.
Niels Jørgensen Seerup (9. marts 1621, Serup Præstegård, Serup Sogn – 18. marts 1685) var en dansk rektor, sognepræst i Ribe og provst for Hviding Herred.[1][2]
Niels Jørgensen Seerup blev født i Serup Præstegård hvor hans far Jørgen Nielsen Brandstrup var sognepræst. Seerup gik først i skole i Mariager, hvor hans ældste bror var rektor, han blev dog student fra Viborg Skole i 1640 og tog magistergraden i 1643. Samme år blev han rektor ved Helsingørs Skole, senere i 1646 forflyttet til Sorø med samme embede.
I 1652 kom Seerup til Ribe, hvor han af kongen var udvalgt til efterfølger for sognepræsten Søren Andersen Vedel, efter Vedels død i 1653 blev han først trolovet og samme år gift med Vedels datter Else (1624-1697), med det ægteskab kom Seerup til at besidde ejendommen Liljebjærget, der var berømt som bolig for hans hustrus farfar Anders Sørensen Vedel.
Seerup havde en stor anseelse i Ribe og i de daværende lærde kredse, han blev også provst i Hvidding Herred og Kannik i domkapitlet, hvis økonomi og regnskab han i en årrække styrede. Han udgav et par disputatser og andre småskrifter, disse er dog ikke tillagt nogen større betydning.[2]
Efter Seerups ægteskab med Else Vedel den 27. august 1653 fik parret ti børn: