I dagens verden er Nicolaus Mercator et relevant emne, som har fået stor betydning på forskellige områder. Fra politik til videnskab har Nicolaus Mercator fanget opmærksomheden hos både eksperter og almindelige mennesker. Gennem historien har Nicolaus Mercator været genstand for dybdegående debatter, forskning og analyser, der har belyst dets betydning og relevans i samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Nicolaus Mercator, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette emne, der bekymrer os så meget.
Nicolaus Mercator | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Niklaus Kauffman ![]() 1620 ![]() Eutin, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Død | 14. januar 1687 ![]() Versailles, Frankrig ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1641-1642), Universität Rostock (1632-1641) ![]() |
Medlem af | Royal Society (fra 1666) ![]() |
Beskæftigelse | Astronom, musikolog, musikteoretiker, universitetsunderviser, matematiker, videnskabsmand ![]() |
Fagområde | Himmelmekanik, kronometer, musikteori, astronomi, matematik med flere ![]() |
Arbejdsgiver | Universität Rostock (1642-1648), Københavns Universitet (1648-1654) ![]() |
Arbejdssted | København, Rostock, London, Paris ![]() |
Kendte værker | Mercatorserien[1] ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Niklaus Kauffmann kaldet Nicolaus Mercator (født 1620, død 14. januar 1687) var en holstensk matematiker. Hans egentlige efternavn var Kauffmann, og hans fornavn ses også skrevet som blandt andet Niklaus, men Nicolaus Mercator var den almindeligt brugte latiniserede form af hans navn.
Mercator arbejdede i perioden 1648-1654 ved Københavns Universitet, hvor han også udgav lærebøger i matematik og astronomi. Senere, mens Mercator var i England, havde han kontakt med Newton, med hvem han blandt andet diskuterede Månens bevægelse (diskussioner, der inspirerede Newton til at formulere tyngdeloven).
Mercators navn forbindes med den uendelige række
hvor ln betegner den naturlige logaritme. Faktisk var Mercator også den første, der kaldte denne logaritme "naturlig" (log naturalis).
Han opfandt endvidere et maritimt kronometer, som havde betydning ved navigation.