Ngawa
I denne artikel vil vi udforske Ngawa fra forskellige perspektiver og med en multidisciplinær tilgang. Ngawa er et emne, der har vakt interesse og debat gennem historien, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af samfundet. Vi vil analysere de forskellige facetter af Ngawa gennem undersøgelser og forskning, der har adresseret dets indvirkning på de kulturelle, sociale, økonomiske og politiske sfærer. Derudover vil vi undersøge, hvordan Ngawa har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsat er relevant i dag. Gennem denne udtømmende analyse håber vi at kaste lys over vigtigheden og kompleksiteten af Ngawa, hvilket inviterer til kritisk og berigende refleksion over dette emne.
.png)
Ngawa (Forenklet kinesisk: 阿坝; traditionel kinesisk: 阿壩; pinyin: Ābà) er et autonomt præfektur for tibetanerne og qiangfolket, ligger i den kinesiske provins Sichuan og er delvis i den østtibetanske kulturregionen Amdo, delvis regionen Gyarong som igen af mange regnes som en del af Kham. Ngawa har et areal på 83.201 km². Befolkningen var i 2007 på 874.000 mennesker.
I maj 2008 blev området hårdt ramt af jordskælv (Jordskælvet i Sichuan 2008); epicenteret var i amtet Wenchuan.
Administrative enheder
Det autonome præfektur Ngawa har jurisdiktion over 13 amter (县 xiàn).
| Kort | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||
| # | Navn | Hanzi | Pinyin | Tibetansk | Wylie | Befolkning (2004 est.) |
Areal (km²) | Indb./km² |
| Amter | ||||||||
| 1 | Barkam | 马尔康县 | Mǎ'ěrkāng Xiàn | འབར་ཁམས་རྫོང་ | 'bar khams rdzong | 50.000 | 6.639 | 8 |
| 2 | Wenchuan | 汶川县 | Wènchuān Xiàn | ཝུན་ཁྲོན་རྫོང་ | wun khron rdzong | 110.000 | 4.083 | 27 |
| 3 | Li | 理县 | Lǐ Xiàn | ལི་རྫོང་ | li rdzong | 40.000 | 4.318 | 9 |
| 4 | Mao | 茂县 | Mào Xiàn | 110.000 | 4.075 | 27 | ||
| 5 | Songpan | 松潘县 | Sōngpān Xiàn | ཟུང་ཆུ་རྫོང་ | zung chu rdzong | 70.000 | 8.486 | 8 |
| 6 | Jiuzhaigou | 九寨沟县 | Jiǔzhàigōu Xiàn | 60.000 | 5.286 | 11 | ||
| 7 | Jinchuan | 金川县 | Jīnchuān Xiàn | ཆུ་ཆེན་རྫོང་ | chu chen rdzong | 70.000 | 5.524 | 13 |
| 8 | Xiaojin | 小金县 | Xiǎojīn Xiàn | བཙན་ལྷ་རྫོང་ | btsan lha rdzong | 80.000 | 5.571 | 14 |
| 9 | Heishui | 黑水县 | Hēishuǐ Xiàn | ཁྲོ་ཆུ་རྫོང་ | khro chu rdzong | 60.000 | 4.154 | 14 |
| 10 | Zamtang | 壤塘县 | Rǎngtáng Xiàn | འཛམ་ཐང་རྫོང་ | 'dzam thang rdzong | 30.000 | 6.836 | 4 |
| 11 | Ngawa | 阿坝县 | Ābà Xiàn | རྔ་བ་རྫོང་ | rnga ba rdzong | 60.000 | 10.435 | 6 |
| 12 | Zoigê | 若尔盖县 | Ruò'ěrgài Xiàn | མཛོད་དགེ་རྫོང་ | mdzod dge rdzong | 70.000 | 10.437 | 7 |
| 13 | Hongyuan | 红原县 | Hóngyuán Xiàn | རྐ་ཁོག་རྫོང་ | rka khog rdzong | 40.000 | 8.398 | 5 |
Etnisk sammensætning
| Folkegruppe | indbyggere | andel |
|---|---|---|
| Tibetanere | 455.238 | 53,72% |
| Han | 209.270 | 24,69% |
| Qiang | 154.905 | 18,28% |
| Hui | 26.353 | 3,11% |
| Manchuer | 373 | 0,04% |
| Miao | 266 | 0,03% |
| Yi | 205 | 0,02% |
| Mongoler | 202 | 0,02% |
| Tujia | 182 | 0,02% |
| Bai | 101 | 0,01% |
| Zhuang | 95 | 0,01% |
| Andre | 278 | 0,03% |
Eksterne henvisninger
- Andreas Gruschke: The Cultural Monuments of Tibet’s Outer Provinces: Amdo, vol. 2: The Gansu and Sichuan Parts of Amdo, White Lotus Press, Bangkok 2001
