Neonikotinoid

I Neonikotinoid's verden er der en bred vifte af meninger, undersøgelser og forskning, der giver os mulighed for at komme ind i et univers fyldt med muligheder og opdagelser. Fra sin oprindelse til i dag har Neonikotinoid vakt interesse og nysgerrighed hos både eksperter og hobbyfolk. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Neonikotinoid til et fascinerende og relevant emne i dag. Fra dets indflydelse på samfundet til dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen, vil vi fordybe os i en fascinerende rejse for at forstå dens betydning og relevans i den moderne verden.

Den kemiske struktur af imidacloprid
Nikotin

Neonikotinoider er en klasse af neuro-aktive insekticider, der kemisk minder om nikotin og er meget anvendt. Neonikotinoidet imidacloprid er for nærværende det mest anvendte insekticid i verden. Neonikotinoiderne omfatter acetamiprid, clothianidin, imidacloprid, nitenpyram, nithiazine, thiacloprid og thiamethoxam.

På grund af mistanken om at neonikotinoiderne er skyld i honningbiers massedød, Colony Collapse Disorder, (CCD), har EU fra 1. december 2013 forbudt anvendelsen af imidacloprid, thiamethoxam og clothianidin i en periode af to år.[1][2][3] Det er i 2015 rapporteret at neonikotinoider i koncentrationer, som forekommer i sprøjtede områder, nedsætter humlebiers hjernefunktion, nedsætter formeringen og sænker kolonistørrelsen.[4]

Et nyt større studium antyder at den kommende “insekt-apokalypse” i USA skyldes, at landbrugsområderne er blevet 48 gange mere toksiske end de var for 25 år siden, primært p.gr.a. brugen af neonicotinoiderne.[5]

Nyt forbud

Giftstofferne har læng været forbudt i EU til al udendørs brug, men alligevel har Danmark sammen med en række andre EU-lande givet landbruget dispensationer til at fortsætte brugen. I november 2019 meddelte regeringen, efter pres fra naturorganisationerne, at man vil udfase dispensationerne. Samtidig forbydes brugen af neonikotinoider i væksthuse og på golfbaner.[6]

Internationalt

Frankrig forbød i 2018 alle fem neonikotinoider [7], og senere på året i hele EU. Imidlertid gav myndighederne i flere lande (Østrig, Frankrig, Danmark og Storbritannien) dispensationer til at omgå forbuddet. I januar fastslog den Europæiske Unions Domstol at EU-lande ikke længere må give dispensation til at bruge sprøjtemidler, som indeholder neonikotinoider.[8] [9]

Kilder

  • Christopher N. Connolly (6. oktober 2017). "Nerve agents in honey". Science. doi:10.1126/science.aao6000.

Referencer

  1. ^ Mistænkte bi-dræbere forbydes i to år. Dr.dk
  2. ^ Bjørn Lomborg (31. marts 2015). "Skræmmekampagne om bidød". Berlingske. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2017. Hentet 8. oktober 2017.
  3. ^ "Test af honning afslører: Pesticider er et globalt problem". Videnskab.dk. 6. oktober 2017. Hentet 8. oktober 2017.
  4. ^ World’s most widely used insecticide proven to damage bees’ brains. Science alert (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ A Major Factor In The “Insect Apocalypse” Has Just Been Pinpointed. IFLScience 2019
  6. ^ Regeringen sætter en stopper for bidræbergift dn.dk 21. november 2019
  7. ^ "France Is The First Country To Ban All 5 Pesticides Linked To Bee Deaths. Healthy Food House 2020". Arkiveret fra originalen 27. marts 2020. Hentet 3. august 2020.
  8. ^ Bang, Sara (19. februar 2023). "Endeligt farvel til sprøjtemiddel der truer bierne". verdensmaal.org. Hentet 22. februar 2023.
  9. ^ Hansen, Jesper Løvenbalk (2. februar 2023). "EU totalforbyder sprøjtemiddel, der truer bierne". Arkiveret fra originalen 2. februar 2023. Hentet 22. februar 2023.

Eksterne henvisninger