Nederlandske Antiller
I dag er Nederlandske Antiller et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. I årevis har Nederlandske Antiller været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og videnskabsmænd inden for forskellige områder. Dens relevans er blevet afspejlet i adskillige undersøgelser, konferencer og publikationer, der søger at forstå dens virkning og omfang i forskellige sammenhænge. Nederlandske Antiller er et emne, der krydser grænser og når mennesker i forskellige aldre, køn, kulturer og nationaliteter, hvilket genererer en berigende dialog, der giver os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi dykke ned i Nederlandske Antiller's verden og udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens samfund. Gennem interviews, analyser og vidnesbyrd vil vi give en stemme til dem, der er blevet påvirket af Nederlandske Antiller og dykke ned i dets globale implikationer.
De Nederlandske Antiller var samlebetegnelsen for to øgrupper i Caribien, der indtil 10. oktober 2010 var en del af Kongeriget Nederlandene.
De to øgrupper var:
- Benedenwindse Eilanden ved Venezuelas kyst (også kaldet "ABC-øerne"):
- (Aruba indtil 1986)
- Bonaire sammen med Klein Bonaire
- Curaçao sammen med Klein Curaçao
- Bovenwindse Eilanden øst for Puerto Rico og Jomfruøerne:
- Saba
- Sint Eustatius
- Sint Maarten. Nord-delen af denne ø, Saint-Martin, er fransk.
Befolkning
Befolkningen i de Nederlandske Antiller bestod af omkring 176.700 mennesker (2001). Curaçao har det største antal indbyggere: 130.000. Bonaire har 10.000, Sint Eustatius 2.300, Sint-Maarten 33.000 og Saba tæller 1.400 indbyggere. Hver af de forskellige øer har forskellig etnisk sammensætning og forskellig kultur. Det officielle sprog var nederlandsk. De fleste mennesker på Bonaire og Curaçao bruger dog papiamento som indbyrdes sprog, og på de andre øer er hovedsproget engelsk. Befolkningens etniske sammensætning er domineret af en blanding af efterkommere af slaver af afrikansk afstamning, oprindelige amerikanere og indvandrere fra Europa, især Nederland.
Historie
Øerne blev opdaget i slutningen af 1400-tallet og i 1634 erhvervet af det Nederlandske Vestindiske Kompagni fra Spanien. I løbet af historien har øerne været i hænderne på andre europæiske stormagter og har kendt til forskellige styreformer. Denne status som koloni sluttede den 15. december 1954, da statutterne for Nederlandenes Kongerige blev underskrevet efter 8 års forhandlinger mellem Nederlandene, Surinam og de Nederlandske Antiller. Den 25. november 1975 blev Surinam dog fuldstændig uafhængig.
Den 1. januar 1986 fik Aruba en status aparte. Dette betød at Aruba fik status som nation inden for kongeriget for så at blive uafhængig den 1. januar 1996. Udgangspunktet for uafhængigheden, og dermed den specielle status, blev i 1994 afvist af Aruba. Siden da bestod Kongeriget formelt af de Nederlandske Antiller (fem øer), Aruba og Nederlandene.
Opløsning
De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. De enkelte øer fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har status som selvstændige lande indenfor Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986. [1]
Kilder
- ^ "(Newspaper)Articles". Arkiveret fra originalen 12. juni 2011. Hentet 22. januar 2011.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |