Naivisme
I dagens verden er Naivisme blevet et emne af generel interesse for mange mennesker. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i dagligdagen har Naivisme fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Uanset om det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets betydning i historien eller dets relevans i det videnskabelige område, er Naivisme et emne, der kalder os til at reflektere og udforske dybt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Naivisme, analysere dens betydning, dens virkning og dens udvikling over tid.
Naivisme er en samlende betegnelse for flere retninger i 1900-tallets malerkunst, der tilstræber en vis barnlighed ved at efterligne børnetegninger og ved at se stort på perspektiv og anvende mange detaljer i billederne.[1]
Naivismen fortsætter traditioner i folkekunsten, og der er ingen akademiske traditioner. Til naivismen hører også nogle amatører eller søndagsmalere.
Naivismen som kunstretning er en bevidst udtryksform, der blev skabt af Henri Rousseau. Stilen har været dyrket i Østeuropa, i Frankrig, Louis Vivin og i Sverige, Eric Hallström. I Ukraine er Marija Prymatjenko den mest fremtrædende eksponent for stilretningen. I den danske naivisme er Hans Scherfigs dyremotiver fremtrædende indenfor genren.
Naivistiske tendenser kan også spores hos kunstnere som Pablo Picasso og Henry Heerup.
Referencer
- ^ Benedetti, Joan M. (19. april 2008). "Folk Art Terminology Revisited: Why It (Still) Matters". I Roberto, K. R. (red.). Radical Cataloging: Essays at the Front. McFarland. s. 113. ISBN 978-1-4766-0512-8.
 | Spire Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |