N.A. Hansen
I dagens artikel vil vi tale om N.A. Hansen og dets betydning i dagens samfund. N.A. Hansen er et emne, der har vundet relevans i de senere år, og det har skabt en debat verden over. Dens indvirkning er blevet afspejlet i forskellige aspekter af dagligdagen, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi grundigt udforske N.A. Hansen og analysere dens indflydelse på forskellige områder, såvel som dens udvikling over tid. Derudover vil vi behandle de implikationer, som N.A. Hansen har på vores samfund og vores liv, og fremhæve dets relevans og behovet for at forstå det i sin helhed. Gå ikke glip af denne analyse, der uden tvivl vil give dig meget at tale om!
| N.A. Hansen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 27. maj 1853 – 14. juni 1858 | |
| Foregående | M. Brodersen |
| Efterfulgt af | Sofus Høgsbro |
| Valgkreds | Bredebrokredsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 31. maj 1803 |
| Død | 2. oktober 1879 (76 år) |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Niels Andersen Hansen (født 31. maj 1803 i Forballum i Mjolden Sogn ved Højer, død 2. oktober 1879) var en dansk gårdmand, møller og politiker.[1]
Hansen var søn af gårdejer Hans A. Hansen. Da faren døde i 1826 overtog Hansen driften af sin fædrene gård i Forballum og to fæstegårde, og i 1843 arvede han sine svigerforældres gård i Randerup Sogn. Hansen fik i 1842 bevilling som møller og byggede en mølle i Forballum i 1844. Han var med til at stifte Den Slesvigske Forening i 1843 og Rødding Højskole i 1844.[1]
Hansen var medlem af Folketinget valgt i Ribe Amts 5. valgkreds (Bredebrokredsen) maj 1853-1858. Han tabte folketingsvalget 1852 til gårdmand Mikkel Brodersen, og stillede først op igen da Brodersen ikke genopstillede i maj 1853. Hansen blev genvalgt i 1854 og 1855 og genopstillede ikke i 1858.[1]
Referencer
- ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København