Nøgleklokke
I øjeblikket har Nøgleklokke fået stor relevans på forskellige områder, hvilket genererer en betydelig indvirkning på samfundet. Siden dets fremkomst har Nøgleklokke udløst adskillige debatter og refleksioner og er blevet et emne af interesse for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Dens indflydelse spænder fra kulturelle og økonomiske til politiske og miljømæssige aspekter, hvilket viser dens betydning i dag. I denne artikel vil vi analysere virkningen af Nøgleklokke og dens rolle i udformningen af forskellige scenarier med det formål bedre at forstå dens relevans i dag.
| Nøgle-Klokke | |
|---|---|
.jpg) Nøgle-Klokke (Campanula glomerata). Foto:Hans Hillewaert | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Campanulaceae (Klokkeblomst-familien) |
| Slægt | Campanula (Klokke-slægten) |
| Art | C. glomerata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Campanula glomerata L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Beskrivelse
Nøgle-Klokke er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglerne er rødlige, firkantede i tværsnit og let hårede. De bærer spredte blade, der er siddende og smalt ægformede til lancetformede med groft takket rand. Oversiden er græsgrøn og ru af nedsænkede bladribber, mens undersiden er gråhvid på grund af et tæt hårlag.
Blomstringen sker i juni-september, hvor man finder endestillede (og nogle få akselstillede) stande med nogle få blomster i hver. De enkelte blomster er regelmæssige og klokkeformede, sammenvoksede forneden og med en krave af udadbøjede spidser. Kronbladene er blåviolette. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af en kort jordstængel og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,20 m (40 x 20 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
| Nøgleklokke | |||||
| L = 7 | T = x | K = 7 | F = 4 | R = 7 | N = 3 |
Arten er udbredt i Mellemøsten, Centralasien, Sibirien, Østasien og Europa, hvor den tilhører plantesamfundet Cirsio-Brachypodion, som findes på magre, tørre overdrev, skovbryn og vejskråninger. I Danmark er den meget sjælden og strengt knyttet til tør, kalkholdig bund. Den findes især på Øerne og ved Limfjorden.
I Vester Thorup Plantage nær Bulbjerg vokser den sammen med bl.a. Hjertegræs, Alm. Kællingetand, Alm. Pimpinelle, Alm. Torskemund, Bjerg-Rørhvene, Blodrød Storkenæb, Blåmunke, Dunet Vejbred, Gul Snerre, Hulkravet Kodriver, Rød Svingel, Stor Knopurt og Vellugtende Gulaks[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
Eksterne links
- Den virtuella floran (med udbredelseskort)
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.