I dagens verden er Nærøy et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker fra alle samfundslag. Betydningen af Nærøy kan ses i dens indflydelse på samfund, politik, økonomi og kultur. Med den stigende relevans af Nærøy i vores liv, er det afgørende at forstå dets indvirkning og de implikationer, det har på vores daglige liv. I denne artikel vil vi se nærmere på Nærøy og udforske dens mange facetter, fra dens oprindelse til dens udvikling over tid. Derudover vil vi analysere, hvordan Nærøy har markeret et før og efter i forskellige aspekter af samfundet, og hvordan det fortsætter med at forme vores nutid og fremtid.
Nærøy | |
Våben | Kort |
---|---|
![]() |
![]() |
Fakta om Nærøy | |
Kommunenummer: | 1751 |
Fylke: | Trøndelag |
Kommunesæde: | Kolvereid |
Areal: | 1.064 km² |
Indbyggere: | 5.126 (1. januar 2016) |
Politik | |
Borgmester: | Rune Arstein (2019-2019), Steinar Aspli (1998-2019) ![]() |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.Naroy.kommune.no/ |
![]() |
64°51′33″N 11°36′30″Ø / 64.85917°N 11.60833°Ø
Nærøy er en tidligere kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den blev ved kommunereformen i Norge, 1. januar 2020 lagt sammen med Vikna til den nyoprettede Nærøysund kommune.[1][2]Den tidligere kommune grænsede i nordvest til Leka og i nord til Bindal i Nordland fylke, i øst til Høylandet, i syd til Fosnes og i vest til Vikna.
Vigtige erhverv er fiskeri, landbrug samt en del bådbyggeri (f.eks Moen slip). Administrationen ligger i byen Kolvereid som regnes for Norges mindste by. Andre småbyer er Abelvær, Foldereid, Ottersøya, Måneset og Gravvik. Kommunen har hurtigbådsforbindelse med Namsos.
Kommunens tusenårssted er øen Nærøya, med Nærøya gamle kirke fra middelalderen som hovedattraktion. Nærøya, eller Njords ø, var et religiøst og administrativt center fra den ældre jernalder og frem til midten af 1800-tallet. Øen er i privat eje, og er kun tilgængelig med båd.