Moskvakonferencen

I dagens verden er Moskvakonferencen (artikeltitel) blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer i hverdagen, har Moskvakonferencen fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og borgere generelt. Med en multidisciplinær tilgang vil denne artikel behandle forskellige perspektiver på Moskvakonferencen, og undersøge dets indflydelse på områder som teknologi, kultur, økonomi og politik. Derudover vil aktuelle tendenser relateret til Moskvakonferencen blive analyseret, samt dets mulige fremtidige fremskrivninger. Gennem denne udtømmende analyse søger vi at give et samlet overblik over Moskvakonferencen og dets betydning i den moderne verden.

Ernest Bevin
James F. Byrnes
Vjasjeslav Molotov

Moskvakonferencen eller Moskvakonferencen mellem udenrigsministre var en konference i Moskva i Sovjetunionen fra 16. til 26. december 1945 mellem udenrigsministrene i USA (James F. Byrnes), Storbritannien (Ernest Bevin) og Sovjetunionen (Vjatjeslav Molotov) med det formål at diskutere problemer knyttet til okkupation, fredsspørgsmål og Fjernøsten.

Kommunikéet efter konferencen, offentliggjort 27. december 1945, dækker en række af spørgsmålene som blev taget op som en følge af afslutningen af den anden verdenskrig.[1] Det blev signeret af de tre ministre og indeholdt følgende sektioner:

  1. Forberedelse til fredstraktater med Italien, Rumænien, Bulgarien, Ungarn og Finland. (Se Fredsaftalerne i Paris (1947))
  2. Kommission for Det fjerne østen og Det allierde kontrollråd for Japan
  3. Korea: USA og Sovjetunionen etablerer en fælles kommission som skulle tilrettelægge regeringsform og gradvis overføre myndighed til de folkevalgte koreanske organer. Kommissionen blev imidlertid genstand for dyb mistænksomhed fra begge parter. Den vigtigste beslutning blev imidlertid oprettelse af en forvaltningsregering for Korea for en femårs-periode. Ved slutningen af femårs-perioden skulle landets suverænitet være fuldstændig. På grund af uenighed blev resultatet to adskilte administrationer.[2]
  4. Kina
  5. Rumænien
  6. Bulgarien
  7. Etableringen af en kommission under Forenede Nationer for at kontrollere atomenergi.

Se også

Referencer

  1. ^ "Interim Meeting of Foreign Ministers, Moscow". Arkiveret fra originalen 30. december 2006. Hentet 7. juni 2023.
  2. ^ Leckie, Robert "Conflict: The History of the Korean War 1950-1953", G.P. Putnam's Sons: New York, 1962, Library of Congress Catalog Card Number: 62-10975. Page 34