Moche

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Moche. Dette emne er af stor interesse for et bredt spektrum af mennesker, da dets indvirkning mærkes i forskellige områder af dagligdagen. Fra historiske aspekter til dets relevans i dag, har Moche været genstand for undersøgelser, debatter og refleksioner af både eksperter og entusiaster. I de næste linjer vil vi udforske de forskellige facetter af Moche, analysere dens betydning, dens implikationer og dens mulige fremtidige udvikling. Tag med os på denne rundvisning i Moche og opdag alt, hvad dette spændende emne har at byde på!

Et kort over Moche kulturel indflydelse (orangefarvet), i det nordvestlige af sydamerika.

Moche-civilisationen (også kaldt mochica-kulturen, tidligere chimu, før-chimu, proto-chimu, og så videre) levede i det nordlige Peru fra omkring 200 e.Kr. til 700 e.Kr. I dag regner man at der politisk ikke var det samme folk som folket i kongeriget Chimú, og nogle tror det ikke var et rige, men heller en gruppe af samfund som delte fælles ikonografi og teknologi. Nogle regner moche-epoken så vidt som 300 f.Kr. til 1000 e.Kr.

Kollaps

Der er flere forskellige teorier på hvad som var årsag til den Moche-civilisationens endeligt. Nogle lærde har fremhævet miljøændringer. Iskerneforskning fra gletsjere i Andesbjergene afslører klimatiske begivenheder mellem 536 og 594 AD, muligvis en super El Niño, som resulterede i 30 års intens regn og oversvømmelse fulgt af 30 års tørke, som en del af eftervirkningerne af klimachoket i 535-536.[1][2] Disse vejrbegivenheder kunne have afbrudt Moche-civilisationens normale livscyklus og rystet deres tro på deres religion, som havde lovet stabilt vejr ved menneskeofringer.

Men flere nylige opdagede beviser demonstrerer, at disse begivenheder ikke forårsagede Moche-civilisationens endeligt. Moche-politik overlevede efter 650 AD i Jequetepeque-dalen og Moche-dalene. For eksempel, i Jequetepeque-dalen er senere bosættelser karakteriseret af fæstninger og forsvarsværker. Der er ikke bevis for en fremmed invasion, som mange lærde har foreslået tidligere (f.eks. en Huari invasion). Forsvarsværkerne ser ud til at vise, at der var social uro, muligvis resultatet af klimatiske ændringer, da fraktioner sloges for kontrol over de stadig mindre resurser.[3]

Kilder/referencer

  1. ^ Keys, David, Catastrophe: A Quest for the Origins of the Modern World, Ballantine Books, New York, 1999
  2. ^ BBC News: The Lost Civilisation of Peru. The rise and fall of the 'Greeks of the Andes'. Programme transcriptCitat: "...If the weather on the coast was the opposite, then it suggested a 30-year El Nino – what climatologists call a mega El Nino – starting at around 560 AD, which was followed by a mega drought lasting another 30 years..Steve Bourget found evidence of enormous rain damage at a Moche site called Huancaco which he could date...They found huge sand dunes which appeared to have drifted in and engulfed a number of Moche settlements around 600 to 650 AD. The story all fitted together..."
  3. ^ N. Davidson, "Lost society tore itself apart", BBC Horizon, BBC Website, 2 March 2005, accessed 4 March 2005

Se også

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.