Mindretalsregering
Mindretalsregering-problemet er et af de mest relevante emner i dag. Dens indvirkning dækker forskellige aspekter af samfundet, fra økonomi til politik, herunder kultur og teknologi. I denne artikel vil vi analysere Mindretalsregering i dybden, udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder. Derudover vil vi se nærmere på debatterne og kontroverserne omkring Mindretalsregering, samt de mulige fremtidige implikationer af dette fænomen. Med denne detaljerede analyse håber vi at give et komplet og rigt perspektiv på Mindretalsregering, så læseren bedre kan forstå dens relevans i dagens verden.
Mindretalsregering er en type regering, som består af et eller flere partier, som tilsammen ikke har et flertal af pladserne i parlamentet. En mindretalsregering er derved afhængig af et eller flere støttepartier.
For at kunne danne en mindretalsregering kræves, at flertallet i parlamentet ikke har manifesteret sit flertal under regeringsdannelsen – i Danmark efter kongerunden. Flertallet skal således acceptere, at et mindretal danner regering. Som oftest sker det dog blot ved passiv accept.
Mindretalsregeringer vil som oftest arbejde med et fast eller nogenlunde fast parlamentarisk grundlag bestående af et eller flere støttepartier, som sammen med regeringen udgør et flertal af mandaterne i parlamentet. Støttepartierne har ofte en del magt i forhold til regeringen, idet de til enhver tid kan stemme sammen med oppositionspartierne og dermed bringe regeringen i mindretal, ligesom de også kan vælte mindretalsregeringen.
I et politisk system som det danske, hvor der er mange politiske partier, har man næsten udelukkende mindretalsregeringer. VK-regeringen som gik af som følge af Folketingsvalget i 2011 er et eksempel, idet den kun havde 70 mandater bag sig, men var afhængig af Dansk Folkepartis 24 mandater for at mønstre et flertal.
Se også
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |