Mikhail Fridman

I denne artikel vil vi udforske Mikhail Fridman fra forskellige perspektiver, analysere dets indvirkning på det nuværende samfund, såvel som dets historiske relevans og mulige fremtidige udvikling. Vi vil dykke ned i dets oprindelse og udvikling og undersøge dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Gennem interviews, undersøgelser og analyser vil vi forsøge at belyse betydningen af ​​Mikhail Fridman, og hvordan det har formet den verden, vi kender. Derudover vil vi undersøge forskellige meninger og synspunkter for at tilbyde en komplet og berigende vision om dette emne. Tag med os på denne udforsknings- og forespørgselsrejse om Mikhail Fridman.

Mikhail Fridman
Personlig information
FødtМихаил Маратович Фридман Rediger på Wikidata
21. april 1964 (60 år) Rediger på Wikidata
Lviv, Ukraine Rediger på Wikidata
NationalitetRusland Russisk
BopælMoskva Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet nationale tekniske forskningsuniversitet (til 1986) Rediger på Wikidata
Medlem afDen Russiske Føderations offentlige afdeling for den første sammensætning (2006-2008) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseIværksætter, russisk oligark, bankier, ingeniør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRussiske federationens præsidentielle taknemlighedscertifikat Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Mikhail Fridmans hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mikhail Marátovitsj Fridman (russisk: Михаил Маратович Фридман tr. Mikhail Maratovitj Fridman ; født 26. juni 1963) er en russisk milliardær og entreprenør. Han er oprindelig fra Lvov i Ukraine og kom til Moskva for at studere metal i 1980'erne.

Fridman ejer over fyrre procent af aktierne i Alfa Group Consortium. Blandt firmaer han er delejer af gennem Alfa Group er teleselskaberne Megafon og VimpelCom. Ifølge Forbes er han Ruslands tredje rigeste mand, med værdier for 12.7 milliarder USD.[1] Fridman var en af de såkaldte oligarker som hjalp Boris Jeltsin med at blive genvalgt i 1996.

Politisk engment og jødisk aktivisme

I 2005 blev Fridman medlem af en statslig russisk komité (Общественная палата Российской Федерации) som holder opsyn med Ruslands parlament og regering.[2] Samme år efterfulgte han Sergej Karaganov som Ruslands repræsentant i den amerikanske tænketank CFR.[3]

Fridman støtter aktivt op om jødiske initiativer i Rusland og Europa. I 1996 deltog han i grundlæggelsen af Ruslands jødiske kongress (Российский еврейский конгресс) og sidder nu i styret i organisationen.[4] Han er en generøs økonomisk bidragsyder til organisationen European Jewish Fund, som bekæmper antisemitisme, antizionisme, jødisk assimilation og europæisk nationalisme.[5]

Konflikter med Telenor og BP

Alfagruppen og Telenor har ligget i retsstridigheder over hele verden, og Fridman omtales som Telenors ærkefjende.[6] Ifølge amerikanske ambassadenotater som er lækket via WikiLeaks, har BP kæmpet mod Fridman om kontrollen i olieselskabet TNK-BP. BPs ledere følte, at Fridman havde Ruslands politiske lederskab med på fortaget: Enten det, eller Mikhail Fridman styrer landet.[7]

Kilder

  1. ^ The World's Billionaires, Forbes, 2010.
  2. ^ Petr Kopecký, Political Parties and the State in Post-communist Europe (London: Routledge, 2007).
  3. ^ International Advisory Board, Council of Foreign Relations, 2008.
  4. ^ David Singer, Lawrence Grossman, eds., American Jewish Year Book 2003 (New York: American Jewish Committe, 2003), p. 556.
  5. ^ Hjemmesidene til European Jewish Fund.
  6. ^ Inge Berge, Nils-Fredrik Collett Vogt notis Arkiveret 5. februar 2011 hos Wayback Machine, NA24.no, 17.01.2011.
  7. ^ Espen Bjerke, notis Arkiveret 24. januar 2011 hos Wayback Machine, DN.no, 22.01.2011.