Mihail Larsen

I dagens verden er Mihail Larsen blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det har indflydelse på samfundet, økonomien, miljøet eller kulturen, har Mihail Larsen fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Da det fortsætter med at spille en central rolle i vores liv, er det afgørende fuldt ud at udforske dets forskellige aspekter og forstå, hvordan det former vores nutid og fremtid. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Mihail Larsen og udforske dens mange facetter, fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige implikationer.

Mihail Larsen
Født19. april 1947 Rediger på Wikidata
Død13. oktober 2022 (75 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
BopælJægersborg
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet
BeskæftigelseIdéhistoriker, professor Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet Europæiske Universitetsinstitut, Roskilde Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRoskilde Universitet
Kendt forStudenteroprøret
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mihail Larsen (født 19. april 1947, død 13. oktober 2022[1]) var en dansk idehistoriker og professor i idéhistorie ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

Larsen var studenterrådsformand ved Aarhus Universitet 1970-71, gennemførte Lic.phil. i idehistorie sammesteds i 1973, hvor han også siden blev lektor og institutbestyrer og derefter samme bestalling på RUC.

Larsen var medvirkende til professoropgøret på Aarhus Universitet i slutningen af 1960'erne, som han havde iagttaget årene før på Berkeley Universitet. På idehistoriefaget i Aarhus var Larsen stærkt medvirkende til at institutprofessoren Johannes Sløk flyttede sin stol tilbage til Det Teologiske Fakultet, efter at Larsen i 1969 udsendte et tresiders kritisk åbent brev til professoren.[2] Vi var optaget af "fagenes kritiske potentiale" udtalte Larsen,[3] som han siden fortrød.[4] På idehistoriefagets 1. del endte det med at kun Karl Marx var obligatorisk forfatter i pensum, dengang.[5]

Bibliografi

  • Kritik af den kulturradikale pædagogik. Modtryk, Aarhus 1974.
  • In tranquillo mors - in fluctu vita. Om uddannelserne på RUC. 40 teser om fagkritikken på RUC. RUC, 1980.
  • sammen med Ole Thyssen: Den frie tanke: en grundbog i filosofi. Gyldendal, Kbh. 1981.
  • Almendannelse er også et projekt: Bidrag til den faglige udvikling af humaniora på RUC. RUC, 1996.
  • De fire dimensioner - essays om forskning, uddannelse og formidling. RUC, 2018.

Referencer

  1. ^ Mihail Larsen | Dødsannoncer i Danmark
  2. ^ Kjeld Holm: Mennesket er en misforståelse. Rosinante, Kbh. 2007, s. 85.
  3. ^ Interview med Mihail Larsen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/studenteroproeret-var-noedvendigt-men-fik-ogsaa-uheldige-konsekvenser
  4. ^ Mihail Larsen (2018): De fire dimensioner - essays om forskning, uddannelse og formidling. RUC.
  5. ^ Holm, ibid., s. 95.