I denne artikel vil emnet Mester blive behandlet, som har fået stor aktualitet i de senere år. Mester er et emne, der har vakt interesse hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets indflydelse på forskellige samfundsområder. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Mester blive udforsket, fra dets oprindelse til dets udvikling i dag. Den effekt, som Mester har haft i forskellige sektorer, vil blive analyseret, samt de fremtidsperspektiver, der er forudset omkring dette emne. Derudover vil forskellige holdninger og perspektiver fra eksperter på området blive præsenteret med det formål at give en bred og komplet vision af Mester.
En mester (æda. mæster, oldn. meistari; fra mnt. meister, mester (hty. meister), af lat. magister)[1] er oprindeligt en titel på en lærer, som har elever. Deraf også universitetsgraden magistergrad. Også om en håndværker, der var så veluddannet at han kan være læremester for lærlinge i sit fag. I perioder skulle en svend der ønskede at blive mester aflægge en mesterprøve – for at blive optaget i et håndværkerlaug. Som ansatte kan mesteren have svende, lærlinge og arbejdsdrenge.
Mester kan også bruges til at udtrykke at en person er usædvanlig dygtig til sit fag.
Herudover bruges det i sammensatte ord som fyrmester, maskinmester og lokomotivmester til at udtrykke at personen er i en overordnet stilling.
Titlen mester bruges nu især til i sportsverdenen, hvor man f.eks. kan blive national mester, europamester eller verdensmester i sin disciplin.