Maurice Merleau-Ponty
Maurice Merleau-Ponty er et emne, der er blevet mere og mere relevant i dag. Dens indvirkning strækker sig til forskellige områder, fra teknologi til politik, til samfundet generelt. Gennem årene har Maurice Merleau-Ponty skabt en kontinuerlig debat, der har vakt interesse hos forskere, eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver omkring Maurice Merleau-Ponty, analysere dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder af nutidens liv.
| Maurice Merleau-Ponty Modernismen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Jean Jacques Maurice Merleau-Ponty  14. marts 1908 Rochefort, Frankrig |
| Død | 3. maj 1961 (53 år) 6. arrondissement i Paris, Frankrig, Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Fransk |
| Far | Bernard Merleau-Ponty |
| Ægtefælle | Suzanne Merleau-Ponty |
| Barn | Marianne Merleau-Ponty |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, Paris Universitet, École Normale Supérieure |
| Elev af | Émile Bréhier, Alexandre Kojève, Jean Laporte, Léon Brunschvicg |
| Medlem af | comité de lecture des éditions Gallimard (1947) |
| Beskæftigelse | Professor, kunstteoretiker, æstetiker, filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdsgiver | Collège de France (1952-1961), Paris Universitet, université de Lyon |
| Elever | Claude Lefort, Michel Foucault, Paul Virilio, Paulette Legrand |
| Bevægelse | Strukturalisme, fænomenologi |
| Påvirket af | Martin Heidegger, Edmund Husserl, Karl Marx |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Maurice Merleau-Ponty (født 14. marts 1908, død 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog. Han var inspireret af Karl Marx og byggede videre på Husserls og Heideggers fænomenologi. Han var associeret med Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir. De senere år er han blevet kritiseret for at favorisere et hvidt, maskulint og heteronormativt syn på kroppen, der usynliggør kvinder og reproducerer racisme og kolonialisme[1][2][3][4].
Merleau-Ponty lagde vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brud med den lange vestlige filosofiske tradition, der tager udgangspunkt i bevidstheden. Ifølge Merleau-Ponty er 'det kropslige cogito' (kropssubjektet) vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et førrefleksivt centrum for tanke og handling). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening, før en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i et 'jeg kan', frem for rationalisternes bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop i verden. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: den umiddelbare eller levede erfaring. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.
Merleau-Ponty beskæftiger sig med kroppens fænomenologi i sit hovedværk Phénoménologie de la Perception, der findes i en delvis dansk oversættelse (Merleau-Ponty, 2009, 2012).
Liv
Merleau-Ponty blev født i 1908 i Rochefort-sur-Mer i Frankrig. Hans far døde i 1913, da Merleau-Ponty var fem år gammel. Efter gymnasieeksamen studerede han på eliteuniversitetet École Normale Supérieure sammen med blandt andre Simone Weil, Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir. Han bestod aggrégation i filosofi i 1930. Han underviste i Chartres, på École Normale Supérieure, i Lyon, på Sorbonne og på Collège de France. Dertil var han redaktør på Les Temps Modernes. Han døde pludseligt af et slagtilfælde i 1961, kun 53 år gammel. Han er begravet på Père-Lachaise i Paris.
Hovedværker
- Phénoménologie de la Perception (1945). Dansk oversættelse af forord samt del 1: Kroppens fænomenologi (2009, 2. udg.), og del 3: kapitel 3 (Friheden) findes i "Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi" (Keller, red., 2012, s. 145-198)
- Le primat de la perception et ses conséquenses philosophiques. Dansk: Perceptionens primat
- Sens et non-sens (1948)
- Le Visible et l'invisible (1964)
- L'Oeil et l'esprit (1964). Dansk: Maleren og filosoffen
Yderligere essays oversat til dansk
- En samling af tekster af Merleau-Ponty "Om sprogets fænomenologi – udvalgte tekster" (Moderne Tænkere: Maurice Merleau-Ponty)
- "Cézannes tvivl" (fra Sens et non-sens)
- "Filmens psykologi" (fra Sens et non-sens) - Download denne tekst via Merleau-Ponty-siden på Livsverden.dk
Dansk litteratur om Merleau-Ponty
- Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.
- Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12).
- Søren Gosvig Olesen: Filosofien i Frankrig eller Frankrig i Filosofien (1993)
- Rasmussen, Torben Hangaard: Kroppens filosof (1996)
- Thøgersen, Ulla: Krop og fænomenologi (2003)
Se også
Kilder og henvisninger
- ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
- ^ Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
- ^ Fanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.
- ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández, 2018
