Maurice Hilleman

I dagens verden har Maurice Hilleman fået transcendental relevans på alle områder. Fra det personlige til det professionelle plan har Maurice Hilleman været genstand for interesse og debat i dagens samfund. Dens virkning har overskredet grænser og har genereret alle former for refleksioner og analyser af eksperter og almindelige borgere. I denne artikel vil vi yderligere udforske betydningen og vigtigheden af ​​Maurice Hilleman, såvel som dens indflydelse på vores daglige liv. Siden dens fremkomst har Maurice Hilleman været genstand for adskillige undersøgelser og diskussioner, der forsøger at forstå dens sande natur og dens indvirkning på samfundet. Igennem denne tekst vil vi udforske forskellige perspektiver og synspunkter på Maurice Hilleman, med det formål at kaste lys over et emne, der optager os alle.

Maurice Hilleman
Personlig information
Født	30. august 1919 Miles City, Montana, USA
Død	11. april 2005 (85 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Chicago, Custer County District High School, Montana State University
Medlem af	National Academy of Sciences, National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Mikrobiolog
Fagområde	Mikrobiologi
Arbejdsgiver	University of Pennsylvania
Nomineringer og priser
Udmærkelser	National Inventors Hall of Fame (2007), Mary Woodard Lasker Award for Public Service (1983), Robert-Koch-Medaillen (1989), AMA Scientific Achievement Award (1983), Howard Taylor Ricketts Award (1983) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Maurice Hilleman (født 30. august 1919(1919-08-30) i Miles City, Montana, død 11. april 2005 (85 år) i Philadelphia) var en amerikansk mikrobiolog.

Hilleman udviklede over 40 vacciner.^[1][2]

Omkring halvdelen af vaccinerne som gives i børnevaccinationsprogrammet er udviklet af ham, deriblandt vacciner mod mæslinger, fåresyge, hepatitis A, hepatitis B, skoldkopper og meningitis.^[1] Han deltog også i opdagelsen af forkølelsesviruset Adenoviridae, hepatitis-viruset og det kræftfremkaldende virus SV40.

Hillemann har gennem sine vacciner reddet flere menneskeliv end nogen anden medicinsk forsker fra 1900-tallet.^[3][4][5] Robert Gallo har beskrevet ham som "den mest succesfulde vaccineudvikler i historien".^[3]

Kilder

Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den norsksprogede (bokmål) Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).

1. ^ ^{a b} (engelsk) Offit PA (2007). Vaccinated: One Man's Quest to Defeat the World's Deadliest Diseases. Washington, DC: Smithsonian. ISBN 0-06-122796-X.
2. ^ Maurice Hilleman (Nekrolog) The Telegraph, 14. april 2005; Hentet: 30. marts 2017 (engelsk)
3. ^ ^{a b} (engelsk) Maugh, Thomas H. II (2005-04-13). "Maurice R. Hilleman, 85; Scientist Developed Many Vaccines That Saved Millions of Lives". Los Angeles Times. Hentet 30. marts 2017.
4. ^ (engelsk) Sullivan P (2005-04-13). "Maurice R. Hilleman dies; created vaccines". Washington Post. Hentet 30. marts 2017.
5. ^ (engelsk) Johnson LA (2005-04-12). "Maurice Hilleman, at 85; was pioneer in vaccine research". Associated Press. Hentet 30. marts 2017.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Maurice Hilleman
• Hilleman — A Perilous Quest to Save the World's Children (a documentary about his life) (engelsk)
• "History of Vaccines", Vaccinehistorien, med oplysninger om mange af Hillemans vacciner (engelsk)

Litteratur

(engelsk) Offit PA (2007). Vaccinated: One Man's Quest to Defeat the World's Deadliest Diseases. Washington, DC: Smithsonian. ISBN 0-06-122796-X.