Maurice Emmanuel
I dagens artikel skal vi dykke ned i Maurice Emmanuel, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Hvad enten det er for dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på hverdagen eller dets historiske betydning, har Maurice Emmanuel været genstand for debat, interesse og undersøgelser af både eksperter og fans. Fra sin oprindelse til sin nuværende situation, gennem sin indflydelse på forskellige områder og dens udvikling over tid, er Maurice Emmanuel et emne, der fortjener at blive udforsket i detaljer og udtømmende. I denne artikel vil vi dykke ned i dens forskellige facetter, analysere dens implikationer og opdage dens sande betydning i den aktuelle kontekst.
| Maurice Emmanuel | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 2. maj 1862  Bar-sur-Aube, Frankrig |
| Død | 14. december 1938 (76 år) Paris, Frankrig |
| Barn | Marthe Emmanuel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École du Louvre, Conservatoire de Paris (fra 1880) |
| Elev af | Louis-Albert Bourgault-Ducoudray, Léo Delibes, Théodore Dubois, François-Auguste Gevaert, Ernest Guiraud |
| Beskæftigelse | Musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, musikhistoriker, komponist |
| Arbejdsgiver | Conservatoire de Paris |
| Elever | Olivier Messiaen, Jacques Chailley, Jean Rivier, Henri Dutilleux, Marguerite Béclard d'Harcourt med flere |
| Genre | Opera, symfoni |
| Bevægelse | Klassisk musik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
| Eksterne henvisninger | |
| Maurice Emmanuels hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Marie François Maurice Emmanuel (2. maj 1862 i Bar-sur-Aube, Burgundy, Dijon – 14. december 1938 i Paris) var en fransk komponist og musikhistoriker.
Emmanuel studerede under Léo Delibes og César Franck på Pariser Konservatoriet. Mødte Claude Debussy, som også studerede dér. Han har komponeret 2 symfonier, orkesterværker, operaer og strygekvartetter.
Emmanuel blev dog mest kendt som Musikhistoriker. Han blev i 1909 ansat som professor i musikhistorie, og underviste elever såsom Olivier Messiaen og Henri Dutilleux.
Han skrev bl.a. værker om græsk oldtidsmusik, og andre musikhistoriske emner.
Udvalgte værker
- Symfoni nr. 1 (1919) - for orkester
- Symfoni nr. 2 "Bretonsk" (1930-1931) - for orkester
- "Zingareska" (1902) - for strygeorkester, 2 klaverer, 2 fløjter og pauker
- "Salamine" (1921-1928) – opera
- 2 strygekvartetter (1903)
- 6 Klaversonatiner (1893, 1897, 1920, 1920, 1925, 1925)