I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Massakren i Tbilisi. Fra dets oprindelse til dets relevans i dagens samfund, vil vi grundigt undersøge alle aspekter relateret til dette emne. Vi vil analysere dens indvirkning på forskellige områder, såsom økonomi, kultur, videnskab og teknologi, for at forstå dens betydning og indflydelse på vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi lære om de forskellige perspektiver og meninger fra eksperter om emnet, samt vidnesbyrd fra personer, der har deltaget i oplevelser relateret til Massakren i Tbilisi. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelses- og læringsrejse, der vil efterlade dig med en bredere og berigende vision om Massakren i Tbilisi.
![]() Foto med de 20 ofre (hovedsageligt unge kvinder) på en opslagstavle i Tbilisi | |
Dato | 9. april 1989 |
---|---|
Sted | Tbilisi, Georgiske SSR, |
Koordinater | 41°43′N 44°48′Ø / 41.717°N 44.800°Ø |
Også kendt som | Tbilisi-tragedien |
Type | Demonstrationer |
Resultat | Strejker, landessorg, undtagelsestilstand |
Part 1 | Georgiske demonstranter |
Part2 | ![]() |
Massakren i Tbilisi (også kendt som Tbilisi-tragedien) var et oprør i Tbilisi i den Georgiske SSR den 9. april 1989, da en antisovjetisk demonstration blev stoppet af den sovjetiske hær. Det resulterede i, at 20 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret. Begivenhederne den 9. april 1989 mindes i dag med dagen for national enhed (georgisk: ეროვნული ერთიანობის დღე, erovnuli ertianobis dghe), en årlig helligdag i Georgien.
Den 10. april 1989 gik Tbilisi og resten af Georgien i strejke i protest mod overgrebene, og der blev erklæret 40 dages landesorg. Folk efterlod store blomsterkollektioner på stedet for drabene. Der blev erklæret undtagelsestilstand, men demonstrationerne fortsatte.
Den georgiske SSR-regering trådte tilbage efter begivenhederne. Moskva hævdede, at demonstranterne havde indledt angrebet, og at soldaterne havde reageret på demonstranternes angreb. På den første kongres af folkedeputerede (maj-juni 1989) fralagde Mikhail Gorbatjov sig alt ansvar og overlod det til hæren.