I dag er Martin Peters et emne af stor relevans, der har fanget opmærksomhed fra forskellige mennesker rundt om i verden. Interessen for Martin Peters har været stigende, da dens indvirkning dækker flere aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige facetter relateret til Martin Peters, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge de implikationer og konsekvenser, som Martin Peters har på forskellige områder, samt de fremtidsperspektiver, der forestilles omkring dette fænomen. Uden tvivl er Martin Peters et emne, der fortjener vores opmærksomhed og analyse, så det er relevant at dykke ned i dets kompleksitet for at forstå dets sande omfang.
Martin Peters | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Martin Stanford Peters | ||
Født |
8. november 1943![]() | ||
Død |
21. december 2019 (76 år) ![]() London, Storbritannien ![]() | ||
Position | Midtbanespiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1959-1970 | West Ham United | 302 | (81) |
1970-1975 | Tottenham Hotspur | 189 | (46) |
1975-1980 | Norwich City | 206 | (44) |
1980-1981 | Sheffield United | 24 | (3) |
Landshold | |||
1966-1974 | England | 67 | (20) |
Træner for | |||
1981 | Sheffield United | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.
Information med symbolet † Kampe (mål). ![]() |
Martin Stanford Peters MBE (født 8. november 1943 i London, England, død 21. december 2019)[1] var en engelsk fodboldspiller, der som midtbanespiller på det engelske landshold var med til at vinde guld ved VM i 1966. Han deltog også ved EM i 1968 og VM i 1970.
På klubplan var Peters tilknyttet de engelske klubber West Ham United, Tottenham Hotspur, Norwich City og Sheffield United. Med West Ham vandt han Pokalvindernes Europa Cup i 1965, og med Tottenham UEFA Cuppen i 1972, Var i finalen i 1974 , som Tottenham tabte
Han var frisparksspecialist og Englands manager Sir Alf Ramsey omtalte ham efter en kamp mod Skotland i 1968 som "ten years ahead of his time".[2] Hans fleksibilitet var så stor, at han for West Ham prøvede at spille samtlige pladser på holdet inklusive målmand, da han i sin tredje kamp for klubben erstattede den skadede Brian Rhodes.[3]