Markedsmekanisme

I denne artikel ønsker vi at udforske og analysere den indflydelse, som Markedsmekanisme har haft på forskellige aspekter af samfundet. Siden dens fremkomst har Markedsmekanisme vakt stor interesse og kontrovers, hvilket har skabt debatter på forskellige områder. I den forstand er det relevant at undersøge de forskellige synsvinkler, der findes omkring Markedsmekanisme, samt dens indflydelse på så forskellige områder som politik, kultur, teknologi og økonomi. Ligeledes foreslår vi at undersøge, hvordan Markedsmekanisme har formået at positionere sig selv som et fænomen, der har markeret et før og efter, skabe trends og innovationer, der har transformeret den måde, vi opfatter og nærmer os verden omkring os.

Markedsmekanismen er den mekanisme, hvorved markedskræfterne (samspillet mellem udbud og efterspørgsel) styrer udviklingen på et marked. Ændringer i enten udbuddet eller efterspørgslen vil føre til, at prisenvaren eller tjenesteydelsen bliver justeret. Hvis prisen eksempelvis stiger, vil nogle hidtidige efterspørgere tænkeligt holde op med at efterspørge varen eller i hvert fald efterspørge den i mindre grad, mens prisstigningen omvendt vil stimulere udbyderne til at sælge mere af varen.[1] Er der tale om et marked med fuldkommen konkurrence - idealtypen for et økonomisk marked - vil denne proces fortsætte, indtil udbud og efterspørgsel er lige store. Man siger, at der i dette tilfælde er markedsclearing - prisen har clearet markedet. Markedsmekanismen illustreres ofte i et udbuds-/efterspørgselsdiagram.

Forekommer der markedsfejl på markedet, kan de forstyrre markedsmekanismen, så ligevægten på markedet ikke bliver efficient (eller Pareto-optimal). Markedskræfterne fungerer i sådan en situation ikke tilstrækkelig hensigtsmæssigt.[2] Markedsfejl kan også bevirke, at markedet ikke clearer, dvs. at udbud og efterspørgsel ikke er lige store i ligevægten. Eksistensen af arbejdsløshed er et eksempel herpå. Arbejdsløshed betyder, at arbejdstagernes udbud af ledig arbejdskraft ved den gældende løn er større end virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft; når arbejdsløshed kan eksistere i længere perioder, er det et tegn på, at der er markedsfejl, der forhindrer arbejdsmarkedet i at cleare.

Kilder

  1. ^ Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): Microeconomics, International Edition, kapitel 2. Seventh Edition, Pearson Education.
  2. ^ Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): Microeconomics, International Edition, kapitel 9. Seventh Edition, Pearson Education.