Markedsfundamentalisme

I dag er Markedsfundamentalisme et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker rundt om i verden. Dens indvirkning og relevans dækker forskellige aspekter af dagligdagen, fra teknologi til politik, herunder kultur og sundhed. I denne artikel vil vi grundigt udforske Markedsfundamentalisme og analysere dens indflydelse på nutidens samfund. Vi vil dykke ned i dets årsager, konsekvenser og mulige løsninger med det formål at give en fuldstændig og objektiv vision af dette meget relevante emne. Uden tvivl er Markedsfundamentalisme et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade og fortjener al vores opmærksomhed og refleksion.

Markedsfundamentalisme (også kendt som frimarkedsfundamentalisme) er et polemisk udtryk, der anvendes om en stærk tro på, at laissez faire-økonomisk politik, hvor staten helt afholder sig fra at blande sig i markedsøkonomien, kan løse de fleste økonomiske og sociale problemer.[1]

Kritikere af en laissez-faire-holdning har brugt begrebet til at betegne, hvad de betragter som en forfejlet tro på, eller bevidst vildledning om, at frie (forstået som helt uregulerede) markeder kan skabe den størst mulige retfærdighed og velstand, og at enhver indblanding i markedet vil formindske samfundsvelfærden.[2] Ifølge kritikerne ignorerer markedsfundamentalister således alle markedsfejl, der kan forhindre virkelighedens markedsøkonomier i at opfylde kriterierne for fuldkommen konkurrence.

Udtrykket blev udbredt af finansmanden og milliardæren George Soros i hans bog The Crisis of Global Capitalism fra 1998, hvor han bl.a. skrev: "... denne ide blev kaldt laissez faire i det 19. århundrede ... jeg har har fundet et bedre navn for det: markedsfundamentalisme".[3][4][5]

Økonomen Joseph E. Stiglitz brugte udtrykket i sit selvbiografiske essay, da han modtog Nobelprisen i økonomi, til at kritisere Den internationale Valutafonds (IMFs) daværende holdninger: "Mere generelt støttede IMF et sæt synspunkter, som der bredt refereres til som enten the Washington consensus, de neoliberale doktriner eller markedsfundamentalisme, baseret på en fejlagtig forståelse af økonomisk teori og (hvad jeg anså som) en utilstrækkelig fortolkning af de historiske data".[6]

Kilder

  1. ^ Block,Fred: Market Fundamentalism, Longview Institute. Besøgt 13. juni 2017.
  2. ^ Block,Fred. Reframing the Political Battle: Market Fundamentalism vs. Moral Economy. Longview Institute. Besøgt 13. juni 2017.
  3. ^ Soros, George: The Crisis of Global Capitalism. Public Affairs, 1998.
  4. ^ Breslow,Marc: George Soros: Beware Market Fundamentalism. Dollars & Sense, nr. 221, januar-februar 1999.
  5. ^ Beams, Nick: Soros warns of "market fundamentalism". WSWS : News & Analysis : World Economy, 22. december 1998.
  6. ^ "More broadly, the IMF was advocating a set of policies which is generally referred to alternatively as the Washington consensus, the neo-liberal doctrines, or market fundamentalism, based on an incorrect understanding of economic theory and (what I viewed) as an inadequate interpretation of the historical data." Fra Joseph Stiglitz' selvbiografi på Nobelstiftelsens hjemmeside. Dateret december 2002.