Maria af Mecklenburg-Schwerin
I den moderne verden er Maria af Mecklenburg-Schwerin blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Hvad enten det er på grund af sin indvirkning på sundhed, økonomi, miljø eller kultur, har Maria af Mecklenburg-Schwerin fanget opmærksomheden hos både eksperter og borgere. Efterhånden som vi bevæger os ind i det 21. århundrede, bliver vigtigheden af at forstå og adressere Maria af Mecklenburg-Schwerin stadig mere presserende. Denne artikel søger at udforske de forskellige facetter af Maria af Mecklenburg-Schwerin ved at analysere dens årsager, konsekvenser og mulige løsninger. Gennem en tværfaglig tilgang har det til formål at kaste lys over et problem, der ikke kun påvirker vores liv på individuelt plan, men også har storstilede konsekvenser for samfundet som helhed.
| Maria af Mecklenburg-Schwerin | |
|---|---|
| Født | 1363  |
| Død | 1402 |
| Far | Henrik |||. af Mecklenburg |
| Mor | Ingeborg af Danmark |
| Søskende | Albrecht 4. af Mecklenburg |
| Ægtefælle | Vartislav VII av Pommern (fra 1380) |
| Børn | Erik af Pommern, Katarina af Pommern |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Maria af Mecklenburg (født mellem 1363 og 1365, død efter 13. maj 1402) var hertuginde af Pommern.
Hun var datter af hertug Henrik III af Mecklenburg (død 1383) og den danske prinsesse Ingeborg (død 1370), datter af Valdemar Atterdag.
Maria giftede sig i 1380 med hertug Vartislav VII af Pommern og fik med ham sønnen Bogislav, bedre kendt som den nordiske unionskonge Erik af Pommern, og datteren Katarina (ca 1390-1426), gift med pfalzgreve Johan af Pfalz. Maria var arveberettiget efter sin moster, unionsdronningen Margrete I.