I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Margarethe 2. af Hainault og alt, hvad dette koncept omfatter. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, gennem dets mange fortolkninger og anvendelser på forskellige områder, vil vi dykke ned i dette spændende emne, der har fanget så mange menneskers opmærksomhed rundt om i verden. Gennem detaljeret analyse og omhyggelig forskning vil vi opdage de forskellige facetter af Margarethe 2. af Hainault, og hvordan det har udviklet sig over tid. Det er lige meget om du er ekspert på emnet eller blot er nysgerrig efter at lære mere om det, denne artikel vil give dig en komplet og berigende vision om Margarethe 2. af Hainault. Gør dig klar til at fordybe dig i dette spændende univers!
Margarethe 2. af Hainault | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 1311 ![]() |
Død | 23. juni 1356 ![]() Le Quesnoy, Frankrig ![]() |
Gravsted | Valenciennes ![]() |
Far | Vilhelm III af Holland ![]() |
Mor | Johanna af Valois ![]() |
Søskende | Joanna af Hainaut, Filippa af Hainaut, Vilhem IV af Holland ![]() |
Ægtefælle | Ludwig af Bayern (fra 1324) ![]() |
Børn | Ludvig VI., Beatrix af Bayern, Otto V. af Bayern, Wilhelm I., Albrecht I., Elisabeth af Bayern, Margrethe af Bayern, Agnes af Bayern ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Margarethe II af Hainault (født 1311 antagelig i Valenciennes, død 23. juni 1356 i Le Quesnoy) var grevinde af Hainault 1345-56 og Grevskabet Holland og Zeeland 1345-54. Hun var tillige tysk-romersk kejserinde som gift 1324 med Ludvig IV.
Hun er datter af Wilhelm I af Hainault og Johanna af Valois. Hun var fra 1349 indblandet i en borgerkrig med sine sønner om sine troner.
Margarethe tillbragte en del af sin barndom med moderen ved det franske hof. Hun blev kronet ved sin mands side i Rom i 1328.
Da hendes broder Vilhelm II døde barnløs i 1345 indlemmedes Holland i kejserriget. Margarethe besluttede sig da for at efterfølge sin broder som Hollands monark og rejste til Nederlandene, hvor hun lod sig krone til monark som Margarethe I af Holland, Zeeland og Friesland og Margarethe II af Hainaut. Hendes position i Hainaut var ukontroversiel, men provinserne Holland og Zeeland havde ikke kvindelig tronfølge. Hendes krav på tronen blev også bestridt af hendes søstre. Efter et ophold i Nederlandene 1345-1346 blev hun kaldt tilbage til Tyskland af ægtefællen og efterlod sin søn Vilhelm som regent i hendes sted.
Da ægtefællen døde i 1347 afstod Margarethe provinsen Holland i bytte mod en pension. Vilhelm betalte imidlertid ikke pensionen, og Margarethe tog derfor magten i Holland tilbage i 1350. Dette udløste en krig med sønnen, som varede fra 1351 til 1354. I fredsaftalen fra 1354 abdicerede Margarethe i bytte mod en pension og bosatte sig på slottet i Le Quesnoy.
Margarethe fik et dårligt eftermæle på grund af krigen mellem mor og søn, som opfattedes som skammelig, og som forårsagede alvorlige krigsskader, samt for at Holland - i modsætning til Hainaut - ikke havde kvindelig tronfølge og hun derfor blev anset som en usurpator.