I dagens verden er Margaret Keane et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Betydningen af Margaret Keane har ført til en bred vifte af undersøgelser, debatter og analyser inden for forskellige områder, fra videnskab og teknologi til politik og kultur. Med tiden er Margaret Keane blevet et centralt interessepunkt for samfundet, hvilket skaber både begejstring og bekymring i lige grad. I denne artikel vil vi grundigt udforske de mest relevante aspekter af Margaret Keane og analysere dens indvirkning på det moderne samfund.
Margaret Keane | |
---|---|
Pseudonym | Keane, Margaret D. H. ![]() |
Andre navne | Peggy Ulbrich |
Født | Peggy Doris Hawkins 15. september 1927 ![]() Nashville, Tennessee, USA ![]() |
Død | 26. juni 2022 (94 år) ![]() Napa, Californien, USA ![]() |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens ![]() |
Nationalitet | Amerikansk |
Ægtefælle | Walter Keane (1955-1965) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Traphagen School of Fashion ![]() |
Beskæftigelse | Kunstner |
Fagområde | Malerkunst ![]() |
Eksterne henvisninger | |
www.keane-eyes.com | |
Information med symbolet ![]() |
Margaret D. H. Keane (født Peggy Doris Hawkins, 15. september 1927; død 26. juni 2022)[1] var en amerikansk kunstner kendt for sine malerier af motiver med store øjne.
Margaret Keane malede hovedsageligt kvinder, børn eller dyr i olie eller med en kombination af materialer. Hendes værker opnåede kommerciel succes i form af billige reproduktioner på tryk, tallerkener og kopper. Hun havde et galleri i San Francisco, som kunne prale af "den største samling af Margaret Keanes kunst i hele verden."[2]
Kunstværkerne blev oprindeligt tilskrevet Keanes eksmand, Walter Keane. Efter deres skilsmisse i 1960'erne, krævede Margaret Keane at blive krediteret for værkerne. En domstol i Honolulu, Hawaii, afgjorde sagen ved at bede begge male et billede fremfor domstolen. Margaret Keane fik malet et på 53 minutter, medens Walter Keane nægtede, hvilket førte til at Margaret Keane fik tilkendt rettighederne til sin kunst, og ex-manden måtte betale hende erstatning for svie og smerte.[3]
En genopblussen af interesse for Margaret Keanes arbejde fulgte udgivelsen af Tim Burtons biografiske Big Eyes fra 2014.
Keanes malerier kan genkendes på motivernes overdimensionerede, dådyrlignende øjne. [4] Keane sagde, at hun altid var interesseret i øjne og plejede at tegne dem i sine skolebøger. Hun begyndte at male sin signatur "Keane-øjne", da hun begyndte at male portrætter af børn. "Børn har store øjne. Når jeg laver et portræt, er øjnene den mest udtryksfulde del af ansigtet. Og de blev bare større og større og større," sagde Keane. Keane fokuserede på øjnene, da de er udtryk for den indre person.[5] [6]
Keane angav Amedeo Modiglianis som en stor inspirationskilde, hvad angår den måde, hun malede kvinder på fra 1959 og fremadrettet. Andre kunstnere, der påvirkede hende med hensyn til farve, dimensioner og komposition, inkluderer Vincent van Gogh, Gustav Klimt og Pablo Picasso.[7]
Margaret Keanes billeder er blevet kritikerrost, men også kritiseret som værende uoriginale og klichéagtige. På trods af egne krav til sin kunst, blev hun aldrig en succes blandt kunstkritikere; i stedet forblev hun "kendt for sine klæbrig-søde malerier af dådyrøjede stakler, der blev populære blandt masserne i slutningen af 1950'erne og 1960'erne, og årtier senere senere ironiske samleobjekter."[8] I lyset af den store kløft mellem hendes værkers popularitet og den manglende anerkendelse blandt kritikere, blev hun nogle gange omtalt som "kunstverdenens Wayne Newton."[9]
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)