Magnus Horrebow
I dagens verden er Magnus Horrebow blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Hvad enten det er for dets sociale indvirkning, dets historiske relevans eller dets indflydelse på dagligdagen, har Magnus Horrebow fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling og mulige fremtidige implikationer har Magnus Horrebow skabt omfattende debat og diskussion på forskellige områder. I denne artikel vil vi grundigt udforske Magnus Horrebow og dets mange facetter med det formål at give et bredt og omfattende overblik over dette emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Magnus Horrebow | |
|---|---|
| Født | 21. marts 1763  |
| Død | 28. maj 1796 (33 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Læge |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Magnus Horrebow (født 21. marts 1763 i København, død 28. maj 1796 sammesteds) var en dansk læge, søn af Christian Horrebow, bror til Otto Horrebow.
Horrebow tog 1791 medicinsk eksamen og det følgende år doktorgraden ved en Disputatio anathomiæ physiologiæ pathologiæ de oculo humano ejusqve morbis (1792). 1794 blev han vikar for Christen Friis Rottbøll og ekstraordinær professor, men de store forhåbninger, man knyttede til ham som videnskabsmand (i faget anatomi) og lærer, bristede ved hans tidlige død.
Kilder
- Horrebow, Magnus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
 | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |