M142 HIMARS

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​M142 HIMARS på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har M142 HIMARS fanget opmærksomheden og interessen hos adskillige mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt debat og refleksion over dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Gennem denne analyse vil vi undersøge dens konsekvenser for kultur, økonomi, politik og teknologi for bedre at forstå dens betydning og relevans i dag. Ligeledes vil vi analysere, hvordan M142 HIMARS har udviklet sig over tid, tilpasset sig sociale transformationer og bidraget til forandring og innovation i forskellige samfundssfærer.

M142 HIMARS
M142 High Mobility Artillery Rocket System
Øverst t.v.: HIMARS monteret på lastbil.
øverst t.h.: MFOR-missil affyres fra HIMARS-platform.
nederst t.v.: Affyring af HIMARS.
nederst t.h.: Affyring af HIMARS i Zaporizjzja i juli 2022.

M142 High Mobility Artillery Rocket System (HIMARS) er et amerikansk mobilt raketartilleri-system udviklet i 1990'erne for den amerikanske hær af Lockheed Martin Missiles and Fire Control.[1]

Systemet kan affyre seks GMLRS (de)-raketter eller et ATACMS (de)-missil. Systemets chassis blev oprindeligt fremstillet af BAE Systems Mobility & Protection Systems (tidligere Armor Holdings Aerospace and Defense Group Tactical Vehicle Systems Division) og fra 2010 til 2017 af Oshkosh Corporation.[2][3]

Baggrund og anvendelse

Systemet blev udviklet i slutningen af 1990'erne for den amerikanske hær og kan affyre samme artilleriraketter som M270 MLRS-systemet, men er lettere og mere mobilt og kan transporteres af transportflyet Lockheed C-130 Hercules. Systemet betjenes af tre personer og har ifølge Lockheed Martin en rækkevidde fra 15 kilometer til over 500 kilometer afhængig af hvilke våben, der affyres og ydre faktorer, såsom vejrforhold. Der benyttes normalt seks M26-raketter på 227 mm, M30/M31 - raketter, eller et MGM-140 ATACMS-missil.

Systemet er udviklet til at blive monteret på et lastbilschassis, men kan også monteres på skibe.[4]

Frem til oktober 2018 er fremstillet 500 enheder af systemet. Det har været benyttet af den amerikanske hær i Irak og i Syrien og af koalitionen i Afghanistan (ISAF). USA har endvidere leveret systemet til den ukrainske hær, der benytter det i den russisk-ukrainske krig.[5][6][7] Rusland udtalte i juni 2022, at M270 MLRS- og M142 HIMARS-systemerne var de potentielt mest skadelige våben i det ukrainske arsenal, og at det er afgørende for Rusland at uskadeliggøre våbensystemerne. En russisk reserveofficer har hævdet, at de russiske missilforsvarssystemer S-300, S-350, S-400 Buk, Tor-M2, Pantsir-S og 2K22 Tunguska alle kan nedskyde HIMARS-raketterne under forudsætning af den rette træning.[8] Det har dog vist sig vanskeligt for de russiske styrker at nedskyde HIMARS.[9]

Lande, der anvender systemet

 USA

 Rumænien

  • Rumæniens hær.[10]

 Singapore

 Forenede Arabiske Emirater

  • De Forenede Arabiske Emiraters hær.[12]

 Jordan

  • Den Kongelige Jordanske hær

 Ukraine

Lande, der har bestilt systemet

 Polen
 Australien
  • Australiens hær.[15]
 Taiwan
 Estland

Potentielle købere

 Canada

Canadas forsvarsministerium har overvejet at indkøbe systemet.[18]

 Letland og  Litauen

Letland og Litauen har begge udtrykt interesse for at indkøbe systemet.[19]

 Ungarn

Ungarn meddelt i februar 2022 at de overvejer at indkøbe et ikke-oplyst antal enheder af systemet.[20]

 Qatar

Qatar meddelte i december 2012, at landet overvejer at indkøbe syv enheder af systemet.[21]

 Sverige

Sverige har udtrykt interesse i systemet. I oktober 2021 indgik systemet i en øvelse på Gotland.[22]

Referencer

  1. ^ "High Mobility Artillery Rocket System (HIMARS)". Lockheed Martin. Hentet 20. juli 2022.
  2. ^ "Lockheed Martin Delivers First HIMARS Vehicle Produced 100 Percent in Camden Arkansas". Lockheed Martin. 26. juli 2017. Hentet 20. juli 2022.
  3. ^ "Half-billion-dollar HIMARS contract goes to Camden, other Lockheed Martin facilities". Magnolia Reporter. 16. juli 2019. Hentet 20. juli 2022.
  4. ^ "Marines launch rocket from amphibious ship to destroy land target 70 km away". Defensenews.com. 24. oktober 2017. Hentet 20. juli 2022.
  5. ^ Marsi, Federica (25. juni 2022). "Ukraine using US-supplied rocket systems: Top general". aljazeera.com. 10:29 GMT.
  6. ^ "Ukraine 'strikes Russian command post in Donbas using HIMARS' - video". msn.com. 27. juni 2022. Hentet 27. juni 2022.
  7. ^ Mitchell, Ellen (1. juli 2022). "Pentagon: Ukraine using rocket system to hit Russian command posts". The Hill. Hentet 2. juli 2022.
  8. ^ Sakantsev, Alexey (6. juni 2022). "It is vital for Russian troops to wipe out West-supplied rocket launchers, says expert" (Interview). Interview med TASS (Russian news agency). TASS (Russian news agency).
  9. ^ "Himars precision rockets shift the balance in Ukraine: experts". news.com.au. AFP. 15. juli 2022.
  10. ^ "FOTO/VIDEO România a executat primele trageri reale cu sistemul de rachete HIMARS: A simulat atacarea unor nave în Marea Neagră". HotNews (rumænsk). 10. juni 2022.
  11. ^ "Integration at its best". Ministry of Defence (Singapore). 4. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. august 2012. Hentet 1. maj 2011. Men from 23 SA had commenced training with the US Army's HIMARS in March 2009.
  12. ^ "UAE – High Mobility Artillery Rocket Systems (HIMARS) Launchers | Defense Security Cooperation Agency".
  13. ^ "Ukraine celebrates US long-range rocket systems arriving after months of asking. 'Summer will be hot for Russian occupiers.'". Business Insider. 23. juni 2022.
  14. ^ "Poland plans to buy 500 more HIMARS from US". polskieradio.pl.
  15. ^ "Australian Army makes HIMARS procurement bid" (engelsk). Janes.com. Hentet 27. maj 2022.
  16. ^ Gould, Joe (12. oktober 2020). "US advances three arms sales packages to Taiwan". Defense News (amerikansk engelsk). Hentet 15. oktober 2020.
  17. ^ ERR, ERR News, ERR | (2022-07-16). "USA allows Estonia to buy six HIMARS missile systems". ERR (engelsk). Hentet 2022-07-16.
  18. ^ "CASR Background — Artillery — Long-Range Precision Rocket System". Canadian American Strategic Review. Arkiveret fra originalen 8. december 2009. Hentet 11. november 2009.
  19. ^ "Increase of NATO presence on the eastern flank cannot replace the fundamentally necessary U.S. presence, says Minister A. Anušauskas meeting U.S. Secretary of Defense". Lithuanian Ministry of National Defence. 17. juni 2022. Arkiveret fra originalen 15. juli 2022. Hentet 15. juli 2022.
  20. ^ "Hamarosan rakétatüzérséget is beszerezhet a Magyar Honvédség". Portfolio.hu.
  21. ^ Qatar Requests Sale of HIMARS, ATACMS and GMLRS - Deagel.com, 24 December 2012
  22. ^ Nyheter, S. V. T.; Olsson, Jonas (25. oktober 2021). "FOI-expert om amerikanskt artilleri på Gotland: Stark signal till Ryssland". SVT Nyheter (svensk). Hentet 25. oktober 2021.

Eksterne henvisninger