Lægekulsukker
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Lægekulsukker. Vi vil udforske deres oprindelse, deres bidrag til samfundet og deres indflydelse på populærkulturen. Vi vil lære detaljeret om hans præstationer og udfordringer, såvel som de aktuelle tendenser, der omgiver ham. Lægekulsukker har været genstand for interesse og debat i lang tid, og på disse sider vil vi søge at belyse dets betydning og relevans på forskellige områder. Fra dets fremkomst til dets udvikling har Lægekulsukker sat et uudsletteligt præg på den moderne verden, og dets indflydelse er fortsat en grund til refleksion og analyse.
| Lægekulsukker | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
| Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
| Slægt | Symphytum (Kulsukker) |
| Art | S. officinale |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Symphytum officinale L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Lægekulsukker (Symphytum officinale), ofte skrevet læge-kulsukker, er en flerårig, 40-100 centimeter høj plante i rublad-familien. Bladene er ustilkede og fortsætter i en bred vinge på stænglen. Kronen er violet-rødlig eller hvidgul og dobbelt så lang som bægeret. Delfrugterne er glatte og skinnende.
I Danmark er lægekulsukker temmelig sjælden ved vejkanter og bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.[1]
Anvendelse
Lægekulsukker har i årtusinder været brugt som folkemedicin i form af salve og teblad grundet dens sårhelende egenskab.[2][3][4] Plantens sårhelende egenskab skyldes, at planten indeholder en type alkaloid, som stimulerer celledeling ved berøring og indtagelse. Af samme årsag er planten kræftfremkaldende hos både dyr og mennesker, hvor hud og lever påvirkes.[5]
Dens kræftfremkaldende egenskab har betydet et forbud mod lægemidler med lægekulsukker på det danske marked siden 1987 og efterfølgende på EU-niveau i 2021.[6][7]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ Museum Skanderborg. Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie: Læge-Kulsukker (sidst besøgt 23-01-2025).
- ^ The Pharmaceutical Journal (2007). Comfrey: ancient and modern uses. https://pharmaceutical-journal.com/article/news/comfrey-ancient-and-modern-uses
- ^ Vogl, S., Picker, P., Mihaly-Bison, J., Fakhrudin, N., Atanasov, A.G., Heiss, E.H., Wawrosch, C., Reznicek, G., Dirsch, V.M., Saukel, J., Kopp, B. (2013). "Ethnopharmacological in vitro studies on Austria's folk medicine—An unexplored lore in vitro anti-inflammatory activities of 71 Austrian traditional herbal drugs". Journal of Ethnopharmacology. 149(3), 750–771. doi:10.1016/j.jep.2013.06.007.
- ^ Moreira, R., Pereira, D.M., Valentão, P, Andrade, P.B. (2018). "Pyrrolizidine Alkaloids: Chemistry, Pharmacology, Toxicology and Food Safety". International journal of molecular sciences, 19(6), 1668. doi: 10.3390/ijms19061668.
- ^ Naturstyrelsen. "Dyr og planter ved Hammershus". https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/bornholm/hammershus/dyr-og-planter (sidst besøgt 23-01-2025).
- ^ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/809 af 20. maj 2021. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32021R0809
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
