Lusefluer
I den følgende artikel vil vi gå i dybden med emnet Lusefluer, som har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster i de seneste år. Siden dets fremkomst har Lusefluer skabt voksende interesse i forskellige sektorer, fra teknologi til medicin, og dens virkning fortsætter med at sprede sig globalt. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Lusefluer, fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige implikationer, med det formål at give en omfattende vision af dette emne, der er så relevant i dag.
| Lusefluer | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Diptera (Tovinger) |
| Underorden | Brachycera (Fluer) |
| Familie | Hippoboscidae Samouelle, 1819 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Lusefluer (Hippoboscidae, også kaldet lusfluer) er en familie af fluer hvis levevis og udseende minder om lus.[1] Der findes omkring 200 arter over hele verden som snylter på fugle og pattedyr. Omkring tre fjerdedele af arterne snylter på fugle.[2]
Udseende
Lusefluer er tætbyggede, flade, 1,5-12 mm lange fluer. De har en kort sugesnabel og kraftige ben med stærke kløer som kan holde fluen fast i hår eller fjer.[2] Nogle arter har stærkt reducerede vinger og kan ikke flyve. De har en krabbeagtig gangart.[1]
Levevis
Lusefluer lever af blod fra pattedyr eller fugle.[2] De sidder på værtsdyrene, men kan også findes i rederne. Mens trækfugle er væk om vinteren, overvintrer lusefluernes pupper i reden.[1] Lusefluens larver udvikles inde i hunnen, og fødes fuldt udviklede hvorefter de straks forpupper sig.[2]
Billeder
-
-
-
Fåreflue (hun og puppe) -
-
Referencer
- ^ a b c "Lusfluer". Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. juli 2004. Hentet 18. september 2016.
- ^ a b c d George C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6371-9.
Eksterne henvisninger
- Lusfluer på Vestre Hus Børnenaturcenters hjemmeside.
