Luntertun
Denne artikel vil behandle emnet Luntertun, som har fået relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra Luntertun har markeret et før og efter i den måde, vi forholder os på, til dets indflydelse på den økonomiske og politiske sfære, har dette emne vakt stor interesse og debat blandt både eksperter og borgere. I denne retning vil oprindelsen, udviklingen og konsekvenserne af Luntertun blive analyseret, hvilket giver et detaljeret blik på dets nuværende og fremtidige implikationer og udfordringer.
Luntertun var en middelalderlig dansk (skånsk) købstad ved Skeldervig. Købstaden ophørte med at eksistere i 1516, da Christian II flyttede bebyggelsen fra kysten ind i landet, fordi den var svær at forsvare både mod sandflugt og svenskere, og i stedet grundlagde den nye by Engelholm. [1] [2] [3] Grundlæggeren Kong Christian trak egenhændigt den nye bys grænser op med en plovfure. [4]
I dag er det kun de udgravede kirkeruiner, der viser Luntertuns middelalderlige storhedstid.
Navnet Luntertun er ifølge sprogforsker Bengt Pamp ikke-nordisk [5] , og kommer af det plattyske Lunter, "dagfører, dovenskab, træg person", samt tun som betyder hegn, dvs. Luntertun manglede bymure og var kun omgivet af et simpelt hegn. At det nedsættende navn med betydningen "fjolser bag hegnet" blev dominerende skyldes ifølge Pamp, at tysk var datidens statussprog i kombination med, at mange naturligvis ikke forstod betydningen af navnet.