Lugtesans

I dagens verden har Lugtesans fået en hidtil uset relevans. Uanset om det er inden for politik, videnskab, kultur eller teknologi, er Lugtesans blevet et emne med konstant interesse og debat. At vide mere om Lugtesans og dets implikationer er afgørende for at forstå det nuværende landskab og de tendenser, der sætter kursen for fremtiden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Lugtesans, fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, for at tilbyde et komplet og opdateret syn på dette fænomen.

Diagram over lugtesansens funktion.

Lugtesansen betegner menneskets opfangelse af lugt i luften. I hver næsehalvdel fylder de omkring 20 millioner lugteceller ca. 2,5 cm².[1] Et tyndt slimlag dækker næsehulen. Slimen opfanger duftstoffer, der så registreres af lugtecellerne.

Menneskets lugtesans sidder øverst i næsehulen. Når luft kommer ind i næsehulen, kan luftbårne molekyler opløses af væsken i slimhinden. Lugtesansens sanseceller lever 6-8 uger, og når de dør, erstattes de af nye. Lugtesansen gendannes derfor, hvis slimhinden skades. Hos Alzheimer-patienter er lugtesansen det første, der forsvinder[2] - og ingen sans er mere knyttet til minder og følelser end netop denne.

Mennesket kan registrere mellem 10.000 og op til 40.000 dufte. Det stærkest lugtende stof, vi kan mærke, er det svovlholdige metylmerkaptan, der findes i hvidløg og råddent kød. Det mærkes selv i en koncentration på mindre end et nanogram (et milliarddels gram) pr liter luft.[3]

Noter

  1. ^ https://www.dr.dk/levnu/tips-fra-dr/hvad-du-boer-vide-om-lugtesansen
  2. ^ Øjne og lugtesans afslører Alzheimers
  3. ^ luktesansen – Store medisinske leksikon
FysiologiSpire
Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.