Ludvig Birkedal-Barfod
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Ludvig Birkedal-Barfod, analysere dens mest relevante aspekter og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag, har Ludvig Birkedal-Barfod spillet en afgørende rolle på forskellige områder og tiltrukket sig opmærksomhed fra både eksperter og fans. På denne måde vil vi undersøge dets betydning, dets udfordringer og de mulige løsninger, det tilbyder for at forbedre vores forståelse og brug. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i hverdagen fortsætter Ludvig Birkedal-Barfod med at skabe debat og vække fortsat interesse i akademiske kredse og videre. Tag med os på denne rejse for at opdage mere om Ludvig Birkedal-Barfod og dens indflydelse på den moderne verden.
| Ludvig Birkedal-Barfod | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født | 27. maj 1850  København, Danmark |
| Død | 17. oktober 1937 (87 år) Bagsværd, Danmark |
| Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Far | Frederik Barfod |
| Beskæftigelse | Komponist |
| Instrumenter | |
| Orgel | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Ludvig Harbo Gote Birkedal-Barfod (27. maj 1850 i København – 17. oktober 1937 i Bagsværd) var en dansk komponist og organist.
Ludvig Birkedal-Barfod var søn af forfatteren Frederik Barfod. Han blev uddannet som organist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1870-1872 med bl.a. Gebauer som lærer. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i København, 1877-1895 var han ved Vor Frue Kirke i Svendborg og 1894-1925 ved Marmorkirken i København. Desuden var han musikanmelder ved Kristeligt Dagblad i en årrække. Blandt hans egne orgelelever kan nævnes organisten og komponisten Hilda Sehested. i 1903 fik han Det anckerske Legat og rejste på studietur til Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. I 1905 blev han lærer i teori og orgel ved Gottfred Matthison-Hansens Musikinstitut.
Han skrev mest musik for sang og eller klaver og orgel. Desuden redigerede han en meget brugt samling salmemelodier, Menighedens Melodier, og udgav nogle etuder og anden undervisningsmusik.
Musik
Opus 5: Terts-etuder (klaver)
Opus 7: Albumsblade (klaver)
Opus 10: Karakterstykker (klaver)
Opus 12: Sonate instruktive (klaver)
Opus 20: Skizzer (klaver)
Opus 24: Præludium (klaver)
Opus 27: Stemninger og strofer (klaver)
Kilder m.m.
- Dansk håndbiografisk leksikon
- Salmonsens leksikon
- Noder i Det kongelige Bibliotek
Eksterne henvisninger
 | Spire |  |