I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Lovforarbejder. Vi vil udforske dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. Siden Lovforarbejder har det været et emne for debat og diskussion, genereret modstridende meninger og vækket interessen hos både eksperter og fans. Ligeledes vil vi analysere dens udvikling over tid, og fremhæve dens vigtigste øjeblikke og dens indflydelse på forskellige områder. Gennem denne artikel søger vi at give et omfattende overblik over Lovforarbejder, der behandler dets forskellige facetter og giver læseren en dybere forståelse af dette emne.
Lovforarbejder (også kaldet lovmotiver[1]) omfatter udtalelser,[2] betænkninger[3] og almindelige bemærkninger[4] eller specielle bemærkninger[5] samt spørgsmål[6] til ministeren og ministerens svar;[1] herunder svar på § 20-spørgsmål.[7] Forarbejder blev til i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget og i udvalg. Lovens forarbejder inddrages,[8] når retsanvender anvender subjektiv fortolkning[9] til at fastslå lovgivers intention med at vedtage loven. Det skal præciseres, at lovforarbejder ikke udgør en retskilde, men derimod blot anvendes til subjektiv fortolkning.[8] Det er værd at huske, at der er en tradition for at anvende subjektiv fortolkning i dansk ret;[10] især forvaltningsmyndighed anvender subjektiv fortolkning.[11]
Det kan volde vanskeligheder at finde[12] en lovs forarbejder.[13] Især en lov, som er blevet til ved implementering af et EU-direktiv, kan have forarbejder, som vanskeliggør tilgængelighed og forståelse.[14]
I den juridiske litteratur er det omdiskuteret,[15] om der også findes efterarbejder.[16] En lovs efterarbejder omfatter senere udtalelser og tilkendegivelser, som et folketingsmedlem eller et udvalg har fremsat efter, at loven er blevet vedtaget.[17] Blandt de mest nævneværdige fortalere for at anvende begrebet efterarbejder var Henrik Zahle.[18]
For at finde lovforarbejder skal man først kende nummeret på det lovforslag, som ligger til grund for den ændrede lov.[19] Når man kender lovforslagets nummer kan man finde forabejder på Folketingstidende.dk eller på ft.dk.[19]
Der findes flere hjemmesider, som hjælper med at finde lovforarbejder.