I dagens artikel skal vi dykke ned i emnet Lodde, et problem der har fanget manges opmærksomhed i den seneste tid. Fra dets oprindelse til dets relevans i nutidens samfund, vil vi dykke ned i dets forskellige aspekter for at forstå dets betydning og indflydelse på forskellige områder. Lodde er et emne, der har tiltrukket sig stor interesse på grund af dets relevans i hverdagen, og i denne artikel vil vi grundigt undersøge dets implikationer i forskellige sammenhænge. Gør dig klar til at gå ind i den spændende verden af Lodde og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!
Lodde | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Osteichthyes (Benfisk) |
Underklasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
Orden | (Loddefisk) |
Familie | Osmeridae (Smeltfamilien) |
Slægt | Mallotus |
Art | M. villosus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Mallotus villosus (Müller, 1776) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Lodde (Mallotus villosus) er en 11-20 centimeter lang loddefisk, som lever i store stimer i de arktiske farvande.
Den er en vigtig art for erhvervsfiskeriet og for havenes økosystemer. Fiskens har et stort udbredelsesområde og danner fødegrundlag for mange af havets rovdyr, eksempelvis torsk og grønlandssæl, der hver især står for omkring 49 % og 38 % af den mængde lodder, som ædes af rovdyr. Fisken har også stor betydning for atlanterhavslaks mindre udbredte arter såsom rødfisk.
Det grønlandske navn for lodde er ammassak. Fisken har givet navn til den østgrønlandske ø Ammassalik.
Lodde er basis for et stort industrifiskeri. Kødet smager lidt som sild, og fisken spises i både Grønland og Canada. Rognen anvendes til sushi under navnet "masago". I Danmark sælges lodde i tørret form som dyrefoder. En stor del af den globale fangst anvendes til fiskemel og fiskeolie.
Spire Denne artikel om fisk er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |