I dag er Ljungan et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. I årevis har Ljungan været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og videnskabsmænd inden for forskellige områder. Dens relevans er blevet afspejlet i adskillige undersøgelser, konferencer og publikationer, der søger at forstå dens virkning og omfang i forskellige sammenhænge. Ljungan er et emne, der krydser grænser og når mennesker i forskellige aldre, køn, kulturer og nationaliteter, hvilket genererer en berigende dialog, der giver os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi dykke ned i Ljungan's verden og udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens samfund. Gennem interviews, analyser og vidnesbyrd vil vi give en stemme til dem, der er blevet påvirket af Ljungan og dykke ned i dets globale implikationer.
Ljungan | |
---|---|
Ljungans øverste løb mellem Ljungris og Ljungdalen | |
Overblik | |
Land | Sverige ![]() |
Geografi | |
Udspring | Øst for Sylan |
Udmunding | Bottenhavet |
Bifloder | Mange - den største er Gimån |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 399 km |
Middelvandføring | 137,6 m³/s |
Afvandingsareal | 12.851 km² |
![]() | |
Kort over Ljungans løb |
Ljungan er en 350 km lang elv i landskaperne Härjedalen, Jämtland og Medelpad i Midtsverige. Ljungan har sit udspring nordøst for Helagsfjället og flyder via søerne Storsjön, Gruckensjöarna, Flåsjön, Stor- og Lill-Börtnen, Bergstjärn, Lännässjön, Nästelsjön, Rätanssjön, Handsjön, Holmsjön og Havern mod øst for at munde ud i Bottenhavet ved Kvissleby, ca. 15 km syd for Sundsvall. Den største biflod er Gimån. Der er en del vandkraftanlæg langs Ljungan.
De bifloder som munder direkte i Ljungan står længst til venstre. Disses bifloder længere til højre. (*) betegner kildevandløbene til de respektive elvsystemer.