Nu om dage er Livlæge et emne, der er på alles læber, og som har fået stor relevans i dagens samfund. Fra sin oprindelse til i dag har Livlæge været genstand for interesse og debat, hvilket har genereret flere meninger og holdninger om sagen. I denne artikel vil vi gå i dybden med alle aspekter relateret til Livlæge, analysere dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. Fra et kritisk og objektivt perspektiv vil vi gribe dette emne an fra forskellige vinkler, med det formål at belyse dets betydning og indflydelse på vores dagligdag. Langs de følgende linjer vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Livlæge, og opdage dens indflydelse på forskellige områder og dens rolle i at forme den virkelighed, der omgiver os.
Livlæge er titlen på den eller de læger, der er ansatte hos kongen og andre fyrstelige personer.
Man kender for Danmarks vedkommende livlægen lige fra midten af det 15. århundrede. Selv da det var bestemt, at kun doktores fra Københavns Universitet måtte praktisere i Danmark, gjordes der en undtagelse med livlægen, der ofte var indkaldte fra udlandet.
På grund af sin stilling som monarkens fortrolige kom livlægen ofte til at spille en rolle også i politisk henseende, og det mest fremtrædende eksempel herpå i den danske historie er Struensee.
I ældre tid kaldtes livlægen ofte med et græsk ord arkiater. Foruden livlægen findes ofte livkirurger. Livlægen lønnedes i gamle dage dels med pengeløn, dels med kanonikater, nutildags af den kongelige civilliste.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |