I dagens verden er Libanon-krigen 2006 et emne af interesse, der sætter gang i forskellige meninger og debatter. Uanset om det er på et personligt, socialt eller professionelt plan, har Libanon-krigen 2006 fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dette fænomen har genereret en bred vifte af forskning, diskussioner og refleksioner, der søger at forstå og analysere de forskellige aspekter, der udgør det. Fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige påvirkninger har Libanon-krigen 2006 udviklet sig og transformeret over tid og er blevet et emne af konstant interesse for det moderne samfund. I denne artikel vil vi dykke ned i kompleksiteten af Libanon-krigen 2006, udforske dens mange facetter og analysere de forskellige holdninger, der eksisterer i sagen.
![]() | Denne artikels neutralitet er omstridt. (2010) |
Libanon-krigen 2006 (i Libanon kaldt Juli-krigen (Arabisk: حرب تموز Ḥarb Tammūz og i Israel kaldt Anden Libanonkrig (Hebræisk: מלחמת לבנון השנייה)) var en militær konflikt mellem Hizbollah i Libanon og den israelske hær. Kampene varede fra 12. juli til 14. august 2006 og omfattede hovedsagelig raketangreb mod byer i Nordisrael og bomber mod mål i Libanon. Kampene dræbte godt tusind hovedsagelig civile libanesere og skadede den libanesiske infrastruktur. 1.000.000 libanesere og 200.000-400.000 israelere måtte evakueres, men de fleste kunne vende tilbage.
Kampene begyndte den 12. juli 2006, da Hizbollah angreb israelske soldater, der patruljerede ved grænsen mellem Israel og Libanon. Formålet var at fange israelske soldater, der kunne udveksles med libanesiske fanger fra israelske fængsler. Ved angrebet blev tre israelske soldater dræbt, mens to blev taget til fange og ført ind i Libanon. Israels reaktion på drabene og bortførelserne var at et bombardement af Hizbollahs tilholdssteder i det sydlige Libanon. Hizbollah affyrede nu Katjusja-raketter mod nordisraelske byer. Raketterne havde fået længere rækkevidde og nåede bl.a. den israelske storby Haifa, og boligområder blev ødelagt. Israels tab er ikke oplyst.
Det israelske luftvåben fløj mere end 12.000 kampmissioner, flåden affyrede 2500 granater, og hæren mere end 100.000.[1] Store dele af den libanesiske infrastruktur blev ødelagt, blandt andet 640 km vej, 73 broer, Beiruts internationale lufthavn, havne, spildevandsanlæg, vand- og elforsyning, 25 benzinstationer, 900 erhvervsmæssige bygninger, næsten 350 skoler og to hospitaler og 15.000 hjem. Yderligere 130.000 hjem blev beskadiget.[2][3][4]
Da konflikten brød ud, var mange dansk-libanesere på ferie hos deres familie i Libanon. Det danske udenrigsministerium gennemførte en evakuering af næsten 6000 danske statsborgere.[kilde mangler] Andre lande foretog også evakueringer.
Man har spekuleret over mulig indblanding fra Syrien og Iran, da disse lande har tætte forbindelser til Hizbollah.[kilde mangler]
Israel og Hizbollah har forskellige bud på konfliktens opståen.
Klokken 9:05 den 12. juli 2006 indledte Hizbollah et afledningsangreb med Katjusja-raketter og mortérer på israelske militære positioner og på de israelske byer Even Menahem og Mattat. Under disse angreb blev fem civile såret. Samtidigt angreb en gruppe Hizbollah-soldater to israelske pansrede Humvee-køretøjer langs den israelsk-libanesiske grænse med panserværnsraketter. Ved dette angreb tog Hizbollah to israelske soldater til fange og dræbte tre andre. Yderligere fem soldater blev dræbt senere samme dag på den libanesiske side af grænsen under en israelsk befrielsesmission, som mislykkedes. I en rapport[kilde mangler] hævder det libanesiske politi, at de israelske soldater blev angrebet og tilfangetaget på den libanesiske side af grænsen under en mission, der angiveligt havde til formål at infiltrere den libanesiske by Ayta al-Sha`b, men FN, EU og fremtrædende nyhedsbureauer[kilde mangler] mener, at hændelsen fandt sted på den israelske side af grænsen. I et interview med The Times den 2. august 2006 fortalte den israelske premierminister Ehud Olmert, at krigen ikke kun blev startet med drabene på otte israelske soldater og kidnapningen af to andre, men også med affyringen af Katjusja- og andre raketter mod israelske byer samme dag.[kilde mangler]
Hizbollahs angreb blev navngivet Operation ærligt løfte (Engelsk: Operation Truthful Promise) efter en erklæring fra dets leder Sayyid Hassan Nasrallah om at tilfangetage israelske soldater og bruge dem til udveksling med Samir Kuntar og andre libanesiske fanger i Israel. Nasrallah proklamerede, at ingen militær operation kunne frigive dem; fangerne vil kun blive frigivet gennem forhandlinger.[kilde mangler]
Ifølge Hizbollah gik konfliktens rødder 24 år tilbage til tiden, hvor Israel gjorde op med PLO, hvilket i stedet førte til grundlæggelse af den langt stærkere organisation Hizbollah. Dette skete efter den israelske invasion og besættelse af det sydlige Libanon i 1982. Hizbollahs formål var at genvinde det besatte land og befri libanesere, som blev taget til fange under besættelsen. Hizbollah og Israel har været i åben krig i årtier af denne grund. Israel forlod til slut det meste af det sydlige Libanon i 2000, men besætter fortsat Shebaa og har desuden fængslet tusinder af libanesere. Hizbollah og den israelske hær har siden 2000 løbende haft sammenstød langs grænsen. Israel har gentagne gange lavet modangreb og taget fanger.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)