Levins Gård
Nu om dage er Levins Gård et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Folk er i stigende grad interesserede i at udforske og forstå den indflydelse Levins Gård har på deres daglige liv. Hvad enten det er fra et personligt, professionelt eller socialt synspunkt, er Levins Gård blevet et grundlæggende element, som vi ikke kan ignorere. Derfor ønsker vi i denne artikel at dykke ned i emnet Levins Gård, udforske dets forskellige dimensioner og forsøge at kaste lys over dets betydning i den moderne verden. Vi vil dykke ned i dens oprindelse, dens udvikling over tid, og hvordan den har påvirket den måde, vi lever og forholder os på. Uden tvivl er Levins Gård et fascinerende emne, der fortjener at blive analyseret i dybden.
Sankt_Ann%C3%A6_Plads).jpg)
Levins Gård er et tidligere palæ i Havnegade 29, hjørnet af Tordenskjoldsgade, på Gammelholm i København. Palæet er en af de sidste store private boliger, der blev bygget i Indre By i 1800-tallet.
Palæet er opført 1866 i to etager og med mansardtag for grosserer Martin Levin (1818-1875) af arkitekt J.D. Herholdt. Huset er pudset og helt omgivet af højere etageejendomme. I Havnegade, hvor palæet har syv fag, er huset sammenbygget med den fireetages naboejendom, mens det i Tordenskjoldsgade har fire fag og en portgennemkørsel, som isolerer det fra den femetages naboejendom. I gadens hjørne er bygningen skråt afskåret og afsluttes af en gennemgående karnap, der på anden etage prydes af korintiske pilastre. Stilen er historicisme inspireret af italiensk renæssance. Bygningen har rusticeret kvaderpuds på hjørnerne, kælderetagen lynettevinduer omgivet af kvaderpuds. Husets vinduer krones af enkle, vandrette fordakninger.
Bygningen blev fredet i 1978. Senere ejere var De Danske Spritfabrikker og AAB. AAB solgte i 2011 huset til Karberghus.
