I dagens artikel skal vi tale om Leif Esper Andersen, et emne der har fået stor betydning i de senere år. Leif Esper Andersen er et koncept, der har skabt debat og kontrovers på forskellige områder, fra politik til teknologi, herunder kultur og samfund generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Leif Esper Andersen, analysere dets indvirkning på vores daglige liv og reflektere over dets relevans i dagens verden. Uanset din holdning til Leif Esper Andersen, inviterer vi dig til at fortsætte med at læse for at udvide din viden om dette emne, der er så relevant i dag.
Leif Esper Andersen | |
---|---|
Født | 6. januar 1940 ![]() Borup |
Død | 7. marts 1979 (39 år) ![]() |
Gravsted | Taarup Kirke |
Søskende | Professor i folkloristikk ved Universitetet i Bergen, Bente Gullveig Alver (no) (1941-2020) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Skive Seminarium ![]() |
Beskæftigelse | Billedhugger, billedkunstner, forfatter, lærer ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kulturministeriets Børnebogspris (1976) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Leif Esper Andersen (6. januar 1940 i Borup – 7. marts 1979) var en dansk lærer, billedkunstner og forfatter.
Han blev uddannet som lærer fra Skive Seminarium i 1962, men blev pensioneret tidligt som i 1972 på grund af astma. Han debuterede i 1972 med romanen Heksefeber, som er hans mest berømte bog, og også oversat til norsk med samme titel. Bogen blev tildelt Danmarks Lærerforenings jubilæumspris.
To af hans skuespil er blevet opført på Hålogaland teater og et på Sogn og Fjordane teater.